Green Cities - debat om grønnere byer på Christiansborg

AKTUELT / 16.01.19

Foto: Susanne stiller spørgsmål til panelet ved debatten, efter oplægsholderne er gået af scenen.

Nuancerne kom til syne da politikere, bygherrer og forskere gav deres indspark om natur i byerne

Debatten om hvad naturen skal kunne havde især nuancer fra politikere på nationalt og kommunalt plan. På det kommunale plan lagde Joy Mogensen , Borgmester i Roskilde Kommune, vægt på, at naturen er med til at skabe sammenhæng i byen, ved at skabe lokalt engagement og medejerskab og derved fællesskab. Også Albertslunds Borgmester Steen Christiansen kan mærke de positive effekter, naturen har på byen. Det grønne får folk til at blive boende, var en af hovedpointerne.

Foto: Konferencen om grønne byer fyldte hele Fællessalen på Christiansborg med interessenter fra alle erhverv.

Et af konferencens omdrejningspunkter var, hvordan der opnås politisk flertal for en strategi der tilgodeser naturen i byen – men her var der ikke noget entydigt svar. I nogle tilfælde skulle der konkrete eksempler til, mens det i andre tilfælde var en vedvarende kultur i kommunen.

Konklusionen blev, at det hverken er byggeri eller bynatur der skal der skal vinde alle kvadratmeterne, men at der skal være plads til begge dele. Fokus skal være på at finde de fælles takter i et samarbejde på tværs af brancher, interesser og kommunegrænser. Konklusionen bærer vidnesbyrd om, at løsninger på tværs af interesser ikke kan findes på en dag. “Det har været en utrolig spændende dag og med en diskussion, som jeg vil tro, vi kunne lave en uges seminar om, fordi det her spørgsmål om grønnere byer netop har så mange afkroge,” lød det afslutningsvis fra Trine Torp, Miljø- og Naturordfører (SF).

Samme opfattelse deles af DLs formand Susanne Renée Grunkin, der repræsenterer DL i Creen Cities samarbejdet:

“Efter den direkte kontakt med politikerne, som var et af konferencens højdepunkter, stod vi tilbage med en positiv fornemmelse af, at man er klar til handling. Men oplevelsen var også, at begrebet bynatur stadig er svært at tale om, når bæredygtighed og det grønne er på dagsordenen. Her må vi fortsætte vores arbejde med at præcisere, hvad vi mener og hvilke kvaliteter og konkrete effekter man kan opnå med en bedre balance mellem byggeri og bynatur.”

Havde du ikke mulighed for at være til stede til konferencen, eller fangede livestreamen på Youtube eller Facebook, kan du på Green Cities-linket nederst finde alle oplæg og den efterfølgende debat.

”Green Cities for a Sustainable Europe” er et EU-projekt med et samlet budget på over 15 millioner kroner fordelt på Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Bulgarien, Storbritannien samt Danmark. I Danmark tilfalder 800.000 kroner om året i tre år et netværk af toneangivende offentlige og private aktører, når det gælder natur og grønne områder i byerne: Danske Landskabsarkitekter, Danske PlanteskolerLandskabsrådet, Danske Anlægsgartnere og Park- og Naturforvalterne.

Læs flere reaktioner på konferencen hos Green Cities og i Politiken Byrum.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >