Grøn efteruddannelse på Skovskolen

AKTUELT / 08.03.21

Foto: Brede Park. Fotograf: Katrine Lundemark

Parkdiplomuddannelsen giver dig nyeste viden om den grønne sektor. Uddannelsen er fleksibel og kan kombineres med et fuldtidsjob

Drømmer du om at efteruddanne dig indenfor den grønne sektor og få nye perspektiver på din faglighed?

Parkdiplomuddannelsen er en fleksibel efteruddannelse opdelt i moduler. Uddannelsen tager 3-6 år, og kan kombineres med et fuldtidsjob. Du vælger nemlig selv tempoet.

På de grundlæggende, obligatoriske moduler lærer du en række ledelses-, kommunikations- og styringsmæssige værktøjer, som gør dig i stand til at bruge din faglighed på en ny måde.

På valgfagene kan du hente ny og opdateret viden inden for kendte – eller nye – fagområder, så du holder dig opdateret og attraktiv på arbejdsmarkedet.

Hvor?

Undervisningen foregår på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Frederiksberg Campus med Universitetshaverne eller på Skovskolen i Nødebo. Skovskolen ligger midt i naturen ved Gribskov og tæt på Esrum sø.

Omstillingsfonden giver i øjeblikket op til 10.000 kroner i støtte til dig, der vil tage en diplomuddannelse. Tjek om du kan søge tilskud her.

Er du blevet nysgerrig? Læs mere om uddannelsen på www.parkdiplom.science.ku.dk

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >