Høringssvar vedrørende Villa Rolighed og Kildeskovshallen

AKTUELT / 26.06.19

Foto: Kildeskovshallen. Svømmehallerne set fra solplænen med lindetræer. Arkivfoto LANDSKAB 1971. Fotograf: Agnete Muusfeldt. LANDSKAB nr. 8 - 1971.

Danske Landskabsarkitekter har i samarbejde med Landskabsarkitekternes Tænketank indsendt høringssvar vedrørende udvidelse af fredningen for henholdsvis Villa Rolighed på Frederiksberg, og Kildeskovshallen i Gentofte

Danske Landskabsarkitekter indsender fra tid til anden høringssvar på landskabsarkitektfaglige emner. Vi perspektiverer problematikker, med faglige holdninger og baggrundsviden, i forbindelse med høringer. Dermed er DL med til at kvalificere udfaldet af høringerne fra en landskabsarkitektonisk synsvinkel.

DL har i denne omgang indsendt to høringssvar i samarbejde med Landskabsarkitekternes Tænketank. De to høringssvar omhandler udvidelsen af fredningen for Villa Rolighed på Frederiksberg, og udvidelsen af fredningen for Kildeskovshallen i Gentofte. En udvidelse af de to fredningerne vil betyde, at ikke kun bygningerne, men også det omkringliggende landskab bliver omfattet af de respektive fredninger.

Foto: Villa Rolighed i forfald i 1970'erne ©Kim Greiner

Høringssvar vedr. udvidelse af fredning for Villa Rolighed

Det Særlige Bygningssyn har indstillet, at bygningsfredningen på Villa Rolighed bliver udvidet med haven, indkørselsalléen og gårdspladsen, inkl. træer og ældre belægninger, samt belægningerne omkring udlængerne.

“Roligheds bygninger blev allerede fredet i 1918 og udgør et sjældent og væsentligt eksempel på et landsted fra 1700-tallet, med tilhørende økonomibygninger fra 1700- og 1800-tallet. Bygningssynet finder, at de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier ved Rolighed er så betydelige, at disse kan begrunde en udvidelse af fredningen med de beskrevne omgivelser, således at helhedsoplevelsen af anlægget bevares og styrkes for eftertiden”, lyder det i høringen udsendt af Slots- og Kulturstyrelsen.

Ønsket om fredningsudvidelsen til også at omfatte omgivelserne knyttet til bygningerne, finder Danske Landskabsarkitekter (DL) særdeles opportunt, da det afspejler de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier knyttet til villa Rolighed. Man kan herved få en helhedsoplevelse af anlægget, der rækker tilbage til ca. 1770. 

DL kan fuldt ud støtte op om Kulturministeriets argumenter og ønske om at frede de nære omgivelser. 

DL vil gerne i den forbindelse opfordre til, at der udarbejdes en udviklings- og plejeplan for hele udearealet, især lindealléen og lindetræerne på gårdspladsen, men også for have og de nære omgivelser. Det vil være en god idé, som en del af udviklingsplanen, at udarbejde en særskilt fornyelsesplan, både for alleen og for større enkelttræer. 

Du kan læse hele DL’s høringssvar her.

 

Foto: Kildeskovshallen. Arkivfoto LANDSKAB 1971. Fotograf: Agnete Muusfeldt. LANDSKAB nr. 8 - 1971.

Høringssvar vedr. udvidelse af Kildeskovshallens fredning

Det Særlige Bygningssyn har indstillet, at bygningsfredningen af Kildeskovshallen i Gentofte, bliver udvidet med Kildeskovshallens omgivelser, som ikke allerede er fredet i 2000.

“Bygningssynet finder, at anlæggets bærende fredningsværdier overordnet knytter sig til det velgennemtænkte landskabsprojekt, som omslutter de fredede bygninger og skaber sammenhæng mellem ude og inde. Bygninger og landskab udgør en ganske særlig helhed med udgangspunkt i den eksisterende natur, der var på grunden i 1966.” lyder det i høringen udsendt af Slots- og Kulturstyrelsen.

Danske Landskabsarkitekter (DL) og DL’s Tænketank kan fuldt ud tilslutte sig indstillingen og begrundelsen for denne udvidelse af fredningen: “Opretholdelse af de høje skovtræer” som indstillingen udpeger som “anlæggets landskabelige værdi” og afgrænsningen mod naboarealer med stengærder og store træer i græs bliver også fremhævet som forudsætning for “oplevelsen af at komme til samt opholde sig i en skov.”

DL er enige i opretholdelse af skovudtrykket, og opfattelsen er i overensstemmelse med de tanker landskabsarkitekten Agnete Muusfeldt formulerer i Landskap fra 1971, 161: “Arkitekternes ønsker og intensioner var en bevaring af skovens stammer op mod bygningen … Selv satte jeg mig som mål at bevare skoven som skov. Den skulle ikke ende som en park med gamle træer i græs og grøn bund. Den skulle stadig fornyes, der skulle stadig være træer i mange højder under opvækst.” Den ledsagende plan viser også skov sydvest for solterrassen.

DL’s Tænketank foreslår, at indstillingen mere konkret tager stilling til, hvordan opretholdelse af skovudtrykket skal ske.

Du kan læse hele DL’s høringssvar her.

Husk at du frit kan downloade LANDSKAB fra 1920 op til 2016, og finder masser af spændende arkivfotos.

Stor tak til Landskabsarkitekternes Tænketank for deres utrættelige indsats.

Terra Incognita, Trondheims Mindested / Marianne Levinsen og Anders Krüger

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >