HVAD VED JEG - Med Henning i Herning

AKTUELT / 03.07.22

C.Th. Sørensens Geometriske haver i Herning. Fotograf: Freja Løgager Kynde

Seneste HVAD VED JEG-arrangement blev afholdt ved landskabsarkitekt MDL Henning Looft i Birk ved Herning, med fokus på planteanvendelse. Læs om arrangementet her

Af Freja Kynde, landskabsarkitekt MDL & bestyrelsesmedlem i Danske Landskabsarkitekter

Den 9. juni var der HVAD VED JEG arrangement om planteanvendelse ved landskabsarkitekt MDL Henning Looft i Birk ved Herning. Vi startede ud ved Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, hvor vi talte om nyplantning af sølvpopler og et smukt blomstrende læhegn af tjørn. Langs Silkeborgvej så vi, hvilken effekt to forskellige etableringsmetoder har haft for alléernes udtryk langs vejen. Dernæst gik vi gennem skulpturparken og De Geometriske Haver af C. Th. Sørensen, hvor vi talte om plantevalg ift. etableringsevne og egnethed til beskæring og formning. Desuden diskuterede vi vigtigheden af, at være tro mod grundtanken i værket under renovering. Vi sluttede af med rønnealléen langs Birk Centerpark og en dejlig picnic. Under spisningen blev vi enige om at vi slet ikke har set nok i Herning og aftalte derfor at gentage succesen til efteråret.

Henning Looft fortæller. Fotograf: Freja Løgager Kynde

Henning Looft fortæller. Fotograf: Freja Løgager Kynde

Vi vil gerne takke Henning for at vise os rundt og dele ud af sin store viden om planteanvendelse.

Vi glæder os til at turen går til Mindeparken og Nordre Kirkegård i Herning den 8. september – se invitation og tilmeld dig her.

Henning Looft er landskabsarkitekt, førhen ansat i flere kommuner og stadsgartner i Aarhus Kommune. Fra 2008 til 2018 var han medindehaver af Moos+Looft Landskabsarkitekter.

C.Th. Sørensens Geometriske haver i Herning. Fotograf: Freja Løgager Kynde

HVAD VED JEG arrangementer – har du noget, som du gerne vil dele med os?

I regi af Danske Landskabsarkitekter, arrangeres en række faglige arrangementer med et til tider nørdet fokus, der vil fokusere på special viden indenfor et afgrænset emne eller et højaktuelt tema. Det kan være emner bredt indenfor landskabsarkitektur og natur.

Hvad, hvornår og hvem? Det er jer medlemmer der byder ind, med lige det der netop nu optager jer. Det I er nysgerrige på at vide mere om eller netop har hørt om.

I får selv ansvaret for selve arrangementet, så sørger Danske Landskabsarkitekters sekretariat for annoncering og tilmelding. Skriv ind til os på [email protected]. Vi glæder os til at høre fra jer.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >