HVAD VED JEG – om G.N. Brandt?

AKTUELT / 23.07.19

G. N. Brandt, fra Gentofte kommune

Bliv klogere på en af Danmarks mest anerkendte landskabsarkitekter, G.N. Brandt, ved rundvisning i hans private have i Ordrup

Kom med til årets 2. medlemsarrangement ’HVAD VED JEG?’, hvor vi denne gang rejser tilbage til år 1914, og besøger G.N. Brandts have i Ordrup. Brandt var en af sin tids mest banebrydende landskabsarkitekter, og står bag flere anerkendte haver og anlæg. Særligt kendt er Tivolis springvandsterrasse, Hellerup Strandpark og Mariebjerg Kirkegård – for blot at nævne få. Brandt brugte desuden sin egen private have i Ordrup som laboratorium for sine ideer, og kan i dag stadig opleves i sine originale strukturer og rammer.

Brandts hus i 1930, fra Gentofte kommune.

Ved dette arrangement vil landskabsarkitekt mdl samt formand for foreningen ’G.N. Brandts Haves Venner’, Hans Ove Pedersen, give en rundvisning gennem haven. Haven er opdelt i skarpt afgrænsede rum særlige stemninger og karakterer. I dag bliver haven driftet og plejet af denne forenings ildsjæle i samarbejde med Gentofte Kommune, ud fra Brandts ideer og principper. Mød op til en spændende havevandring, og få indblik i en af historiens største inspirationskilder.

Læs mere om haven her.

Tid: Torsdag den 5. september 2019 kl. 17:00-18:00
Sted: G. N. Brandts Have, Ørnekulsvej, 2920 Ordrup
Pris: Gratis og forbeholdt medlemmer af DL
Tilmelding: Skal ske via dit medlemslogin senest den 4. september 2019. NB: Der er stadig ledige pladser – så kom med – også selvom du ikke har fået tilmeldt dig!

Spørgsmål om login, tilmelding etc. kan sendes til Anna Bové: [email protected]

 

Hans Ove Pedersen

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >