IFLA Global Landscape Architecture Awards er nu åben for indstillinger
AKTUELT / 17.02.26

IFLA inviterer til indstilling af projekter til Global Landscape Architecture Awards: En hyldest til projekter verden over, som gør en særlig indsats for at forme en bæredygtig fremtid. Særlige Early Bird-rater for indsendelse slutter snart
IFLA Global Landscape Architecture Awards er et nyt initiativ, skabt for at anerkende det mangfoldige og betydningsfulde arbejde, som landskabsarkitekter udfører verden over – fra lokal forvaltning af landskaber til højteknologiske løsninger for klimatilpasning. GLA Awards hylder de projekter, strategier og mennesker, der er med til at forme en modstandsdygtig fremtid.
Vinderprojekter modtager ikke blot en pris, men bliver en del af IFLA Hub – en global vidensplatform for forskning, beslutningstagen, praksis og vidensdeling blandt landskabsarkitekter.
Hvorfor indstille dit projekt?
Global anerkendelse: Vinderne fejres ved World Congress i Hongkong.
Vidensdeling: Dit projekt bliver en del af IFLA Hub, hvor det får indflydelse på beslutningstagen og forskning globalt.
Bred vifte af kategorier: De 18 forskellige kategorier i konkurrencen dækker hele fagets bredde.
Hvem kan deltage?
Åbent for landskabsarkitektvirksomheder, enkeltpersoner, tværfaglige teams samt studerende fra hele verden. Projekter skal være færdiggjort (eller offentliggjort) mellem januar 2021 og juni 2026.
Kategorier
- Climate & Environment: Climate Action, Desertification, Nature Conservation, Water Security, Energy-Efficient Design
- Community & Justice: Ethics & Equity, Indigenous Knowledge, Migration & Inclusive Communities, Children & Youth, Age-Friendly Communities
- Planning & Culture: Landscapes for Cities, Heritage, Food Systems, International Landscape Convention
- Practice & Future: Technology & Innovation, Urban Health, Resilience and Disaster Risk Reduction, Young Landscape Architects
Deadlines
Early Bird: 15. april 2026
Standard: 15. maj 2026
Endelig frist: 1. juni 2026
Læs mere og indstil dit projekt på IFLA’s hjemmeside her
Download de detaljerede retningslinjer her (pdf)
Download GLA Awards FAQ her (pdf)
Om IFLA
The International Federation of Landscape Architects (IFLA) er den eneste internationale, ikke-statslige, non-profit organisation, med det formål at fremme landskabsarkitektur og samtidig forbedre kvaliteten og bæredygtigheden af både naturlige og byggede miljøer verden over. IFLA arbejder bl.a. for at støtte og fremme landskabsarkitekturfagets udbredelse, samt facilitere international udveksling af viden, færdigheder og erfaring.
Nyheder

Plads til kulturarv – De fem Halder, Viborg / Erik Brandt Dam Arkitekter & Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter
Læs mere
