IFLA World Congress i Nantes er klar med program og key-note speakers
AKTUELT / 26.06.25

@ IFLA
Kom med til IFLA World Congress i historiske Nantes til september. En enestående chance for at mødes og blive inspireret af verdens landskabsarkitekter. Programmet, samt store internationale key-note speakers er nu klar!
Find perlerækken af internationale key-note speakers her. Herunder finder du blandt andet store karakterer som:
- Cecil Konijnendijk, researcher og hovedet bag den evidensbaseret guideline for begrønning i byerne, 3-30-300-reglen
- Dirk Sijmons, forfatter til et hav af artikler om landskabsarkitektur i det antroprocene, samt vinder af Sir Geoffrey Jellicoe Award.
- Kongjian Yu, der fornyligt var aktuel med Soak It Up-kampagnen og rummer en enorm viden om byers tilpasning til vandet.
- Og mange flere!
Find programmet her.
Læs også om temaet for årets World Congress og få en kort indflyvning i hvad du kan forvente her.
IFLA World Congress
IFLA World Congress anerkendes som den største årlige samling for landskabsarkitektfaget. Den tilbyder en enestående platform for faglig udvikling og netværk, hvor over tusind deltagere fra hele verden samles.
Den 61. Verdenskongres i International Federation of Landscape Architecture (IFLA) afholdes i Nantes, Frankrig, fra den 10.-12. september 2025 og organiseres af den franske forening for landskabsarkitekter (FFP, Fédération Française du Paysage) under temaet “Guiding Landscapes”.
Arrangementet afholdes under høj patronage af Emmanuel Macron, Frankrigs præsident.
Deltagerne vil omfatte praktikere, forskere, virksomheder, undervisere, studerende og journalister – samt alle med interesse for, hvordan landskabsarkitektur påvirker samfund, økonomi og kultur.
Det tre dage lange program byder på inspirerende konferencer og oplæg, faglige ekskursioner, teknisk udstilling, sociale arrangementer og udflugter – med særligt fokus på at fremhæve Nantes-regionen og Frankrig.
Deltagerne får mulighed for at udforske bæredygtige og inkluderende byløsninger og hente inspiration fra Nantes’ ry som et åbent urbant laboratorium.
Byens innovative tilgange til at skabe robuste bykvarterer, forbedre jordkvalitet og fremme urban biodiversitet vil blive præsenteret som konkrete eksempler på landskabsarkitekturens rolle i forhold til de store klimaudfordringer.
Nyheder

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund
Læs mere