Indkaldelse af projektforslag til 'Gardens of Peace' i Nordfrankrig

AKTUELT / 10.05.21

Foto: The Gardens of Peace

Danske landskabsarkitekter og arkitekter opfordres til at indsende projektforslag til dansk mindehave for faldne soldater under 1. Verdenskrig. Mindehaven bliver en del af en større landskabsrute, der markerer krigens frontlinje

‘The Gardens of Peace’ er et projekt til minde om de utallige dødsfald, der fandt sted på fransk jord mellem 1914 og 1918. Projektet formgives som en landskabsrute i den franske region Hauts-de-France med mindehaver som nedslagspunkter.

Indkaldelse af projektforslag

Projektet søger nu et dansk bidrag til ruten, og indbyder landskabsarkitekter og arkitekter til at indsende projektforslag til anlæg af en ‘dansk have’ i Braine i Nordfrankrig, som vil indgå i projektet ‘The Gardens of Peace’.

Projektforslag sendes inden d. 13. juni 2021. Beskrivelser og rammer for projektforslag læses her: ‘Call for bids – Danish Peace Garden’ (pdf)

Yderligere information om projektet ‘The Gardens of Peace’ kan findes via dette link.

Du kan også bladre i publikationen ‘The Gardens of Peace – A Peace Trail Unique in Europe‘ (pdf) for at se mere om de allerede anlagte mindehaver.

Om projektet

Projektet blev lanceret af den franske forening ‘Art et jardin des Hauts de France‘ i 2014 og tæller allerede 17 haver anlagt at forskellige lande, og cirka lige så mange er undervejs.

Fælles for de inviterede lande er, at de mistede soldater i  Frankrig og Belgien under 1. Verdenskrig. Haverne er beliggende på de tidligere slagmarker eller i nærheden af nationale mindesmærker. Haverne vil genskabe den gamle frontlinje fra Øst- og Nordfrankrig til den sydlige del af Belgien med naturens og livets farver.

Den danske have skal anlægges i nærheden af den danske militærkirkegård i Braine i departementet Aisne, hvor soldater fra Slesvig-Holsten, som kæmpede under tysk fane, ligger begravet. Der er hvert år en mindeceremoni med officiel dansk deltagelse.

Nedenstående billeder viser lokationen for den danske have.

Foto: Proposed site next to the danish cemetery

Foto: Proposed site next to the danish cemetery

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >