InnoBYG inviterer til workshop "Fra byggeaffald til ressource"

AKTUELT / 25.08.20

Hvordan kan anlægs- og landskabsarbejder bidrage til den cirkulære økonomi?

Hvordan får vi øget anvendelsen af sekundære råstoffer i anlægs- og landskabsprojekter? Hvilke barrierer støder man på, hvis man vil genbruge opgravet materiale på stedet? Hvilke muligheder er der? Og kan man bruge affald af beton og tegl i landskabsarkitekturen? Kom med og få svar på disse spørgsmål til InnoBYGs workshop om ressourceudnyttelse.

InnoBYG har i et spireprojekt undersøgt, hvordan nogle af de volumenmæssigt største affaldsstrømme fra byggebranchen kan recirkuleres i anlægs- og landskabsarbejder.
Med fokus på udvalgte cases, vil InnoBYG fortælle om resultater, erfaringer undervejs, herunder de barrierer, som er afdækket, men også på de muligheder man ser for øget ressourceudnyttelse af sekundære råstoffer i anlægs- og landskabsarbejder.

Hør blandt andre oplægsholder MDL Martin Hedevang Andersen, Out of Office Architecture, koordinator for Udvalget for Cirkulær Økonomi, fortælle om, hvordan affald af beton og tegl i kan anvendes i landskabsarkitekturen.

Du kan finde det fulde program for workshoppen her.

Tid: Tirsdag den 22. september 2020 kl. 14 – 16.30
Sted: Malmos A/S, Gl. Marbjergvej 11, 4000 Roskilde
Pris: Gratis
Tilmelding: Send en mail til [email protected] senest d. 14. september 2020. BEGRÆNSET ANTAL PLADSER. FØRST TIL MØLLE

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >