Invitation til workshop om LCA på landskabsprojekter

AKTUELT / 21.03.23

Fuldt hus til Danske Landskabsarkitekters biodiversitetsseminar i 2021. Fotograf: Katrine Lundemark

Torsdag d. 11. maj inviterer Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med GRAPHISOFT Center Danmark til heldags-workshop om Livscyklusvurdering (LCA) i landskabet. Kom og bliv klogere på LCA og vær med til at udvikle en metode til at beregne LCA på landskabsprojekter

Ved årsskiftet blev LCA obligatorisk for al nybyggeri. Skal vi nå vores klimamål, mener vi hos Danske Landskabsarkitekter, at vi som landskabsarkitekter også skal dokumentere klimaaftrykket af vores projekter ved hjælp af LCA-beregninger.    

Det er nyt at arbejde med LCA i landskabet. Ikke desto mindre interesserer en del af vores medlemmer sig allerede for LCA, og derudover er en række landskabstegnestuer i fuld gang med at undersøge, hvordan LCA kan applikeres på landskabsprojekter.     

Bliv klogere på LCA og få indflydelse på Danske Landskabsarkitekters arbejde med LCA-beregninger

Fra Danske Landskabsarkitekters side vil vi gerne være med til at præge udviklingen. Derfor inviterer vi i samarbejde med GRAPHISOFT Center Danmark til en heldags-workshop om LCA.

Skal klimaaftrykket deles med arealet, hvor stor en del arealet skal i så fald inkluderes? Hvordan indregner vi et træs CO2-lagering i den samlede LCA? Hvordan beregner vi klimaaftrykket af genanvendte materialer?

Det er blot nogle af de spørgsmål, vi forventer, at vi i fællesskab diskuterer på workshoppen. Formålet er at skabe et fundament, som skal føre til en metodik til at beregne et sammenligneligt LCA på landskabsprojekter – på tværs af projekttyper og størrelser.


Program for LCA på landskabsprojekter

09.00 – Velkomst og information ved Martin Hedevang Andersen, formand Danske Landskabsarkitekter

09.15 – Oplæg om LCA-beregninger i Bygningsreglementet ved Thomas Graabæk, arkitekt og indehaver GRAPHISOFT Center Danmark

09.30 – Introduktion til DesignLCA og BIM-baseredede LCA-beregning i Archicad og LAND4 ved Thomas Graabæk

10.45 – Pause

11.00 – Oplæg om LCA-beregninger for landskabsprojekter ved Martin Hedevang Andersen

12.00 – Frokost

13.00 – Workshop: Hvordan bør krav om grænseværdi for LCA stilles på landskabsprojekter?

14.30 – Pause

15.00 – Opsamling og idéer til det videre forløb ved Martin Hedevang Andersen

15.45 – Afrunding ved Martin Hedevang Andersen


Tilmelding

Tid: torsdag d. 11. maj, kl. 9.00 – 16.00
Sted: Akademikerhuset, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg
Tilmelding: Via dit medlemslogin her

Det er gratis at deltage, og der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først til mølle princippet.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >