Kom til Åben Tegnestue hos MASU Planning
AKTUELT / 07.04.25

MASU Planning team @ MASU Planning
Torsdag d. 15. maj mellem kl. 16 og 18 inviterer Danske Landskabsarkitekter til åben tegnestue hos MASU Planning i København
Kom og få et unikt smugkig bag kulisserne på den prisvindende landskabstegnestue, mød de ansatte, og bliv klogere på deres designfilosofi.
Du får også indsigt i en række af MASU Plannings projekter og mulighed for at netværke med MASU Plannings Københavner-team og andre fagfæller over en forfriskning.
Arrangementet finder sted torsdag den 15. maj kl. 16 – 18 på MASU Plannings hovedkontor, Hejrevej 43, 4. sal, København NV. Præsentationerne foregår på engelsk.
Arrangementet er forbeholdt medlemmer af Danske Landskabsarkitekter samt medlemmer af Danske Landskabsarkitekters sponsornetværk – det er gratis at deltage.
Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.
Du tilmelder dig her

Fingerplan 2.0 @ MASU Planning
Om MASU Planning
MASU Planning arbejder med en bred vifte af landskabsarkitektoniske opgaver – fra storskala-planlægning til konceptudvikling, strategisk design, detaljering og projektering. Tegnestuen udvikler projekter inden for byrum, byudvikling, kulturinstitutioner samt bolig- og uddannelsesmiljøer.
Deres designfilosofi bygger på en helhedsorienteret tilgang med fokus på stedets særlige kendetegn og identitet, og de skaber landskabsprojekter med afsæt i nordiske designtraditioner og vores fælles kulturhistorie.
MASU Planning ser landskabsarkitekter som en afgørende del af løsningen på klima- og biodiversitetskriserne samt i arbejdet med at styrke sociale fællesskaber. Deres ambition er at udvikle nye rumlige fortællinger, der kombinerer ærlighed, robusthed, sanselige oplevelser og inkluderende kvaliteter.
Udvalgte danske projekter omfatter blandt andet Hestetorvet og Algade i Roskilde, H.C. Andersens Have (vinder af Dansk Landskabspris 2023), Fingerplan 2.0 (delt andenplads i Arkitektforeningens idekonkurrence) Bevægelsestorvet på Nørrebro, Sports- og Kulturcampus i Gellerupparken, PH Park samt en række klimatilpasningsprojekter på blandt andet Nattergalevej og Classensgade.
I Finland er MASU Planning blandt andet rådgivere på transformationen af området omkring Helsinki Hovedbanegård og Tölöviksparken og har udarbejdet en biodiversitetsguide for Helsinki Kommune. Derudover har de udført mange andre projekter i den finske hovedstad.
I Sverige har de netop vundet konkurrencen om Uppsala Torv, hvor beplantning og genanvendelse spiller en afgørende rolle.
MASU Planning ejes og drives af Malin Blomqvist og Sune Oslev og beskæftiger i alt 25 medarbejdere fordelt på kontorer i København og Helsinki.
Tid, sted og tilmelding
Tid: Den 15. maj 2025 kl. 16-18
Sted: Hejrevej 43, 4. tv., 2400 København NV
Tilmelding: skal ske via dit medlemslogin senest d. 12. maj her.
Sponsornetværker er også velkommen og kan tilmelde sig til Rikke på [email protected]

H.C. Andersens Have, MASU Planning. @ Rasmus Hjortshøj

Rosendals Torv, MASU Planning. Rendering af Bjerking og MASU Planning
Nyheder

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning
Læs mere