Kom til Folkemøde med Nature Base og Danske Landskabsarkitekter

AKTUELT / 14.05.24

Nature Base scenen på Folkemøde 2023. Fotograf: Astrid Maria Busse Rasmussen

Vi tager igen i år til Folkemøde på Bornholm og programmet er ved at være på plads. Danske Landskabsarkitekter har tilrettelagt to højaktuelle debatter som løber af stablen fredag den 14. juni. Dyk ned i blå/grønne program her


Fredag d. 14. juni er Danske Landskabsarkitekter aktuelle med spændende indlæg:

Kl. 11 – 12: Vi kan ikke fortsætte som vi plejer #klima-løsninger-der-virker

I samarbejde med Københavns Universitet

Nye byrum bidrager til bedre miljø for mennesker, dyr og planter – eller gør de?

Alle er enige om at der skal være mere plads til planter og dyr i byen, men når vi bygger om og bygger nyt forbruges masser af CO2, hvilket ikke gavner i klimaregnskabet. Selv de mest hypede byrum kan derfor være sorte når det gælder klimaaftrykket.

I debatten diskuteres hvordan vi kommer fra grønne signaturprojekter til mainstream når byrumsdesign og byplanlægning skal bidrage til opfyldelsen af de internationale klimamål.

Debatten tager udgangspunkt i den aktuelle forskning, de praktiske erfaringer og politiske visioner som gæsterne bringer med sig.

Panel:

  • Torben Dam, MDL, Københavns Universitet, forsker og lektor & medlem af Danske Landskabsarkitekters Tænketank
  • Stephan Gustin, Bæredygtig Rådgiver, Gustin Landskab og bestyrelsesmedlem i Danske Landskabsarkitekter
  • Astrid Aller, medlem af Københavns Borgerrepræsentation Socialistisk Folkeparti
  • Per Bro, byggedirektør Boligselskabet Sjælland

Moderator:

  • Jan Støvring, MDL, Studieleder Landskabsarkitektur BSc, Københavns Universitet, IGN Landskabsarkitektur og planlægning

Kl. 12 – 13: Ej blåt til lyst – om by og vand

Dilemmaet for købstæders historiske, naturlige beliggenhed ved kysten, det moderne samfunds urbanisering, klimaforandringer, stormflod og global temperatur- og havvandsstigning.

Disse klimatrusler er ved at blive virkelighed som en geografisk skæv byrde med lokaløkonomiske konsekvenser for byer og bosætning og øget behov for politisk power.

Vi ønsker at debattere med “borgmestre, der står i vand til sokkeholderne”, og kender vandstigningens virkelighed. Vi er både nysgerrige efter politiske perspektiver og realisme, der rækker længere end til havelågen og kajkanten.

Måske kan debatten “Ej blåt til lyst” vise vandvejen for hele landet om, hvorledes vi håndterer vores bebyggede kystlinje, og hver borgers hverdagsliv med udsigt til blåt.

Panel:

  • Anna Aslaug Mortensdottir Lund, landskabsarkitekt og adjunkt, MAA, PhD,  Københavns Universitet, Landskabsarkitektur og planlægning
  • Susanne Grunkin, landskabsarkitekt MDL, medlem af styregruppen Green Cities Europe, kreativ leder Arkitema
  • Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester Esbjerg Kommune
  • Simon Hansen (S), borgmester Guldborgsund Kommune
  • Eva Sara Kehlet Rasmussen, landskabsarkitekt MDL, MAA, indehaver NATOUR
  • Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

Moderator:

  • Lise Thorsen, landskabsarkitekt MDL, bestyrelsesmedlem Danske Landskabsarkitekter

Find program for alle dagene med højaktuelle emner her:  NATURE BASE

Nature Base scenen finder du ombord på det smukke historiske træskib Esther Jensen som ligger til kaj på ydermolen i Allinge havn. Se lokationen her

Nature Base partnerskabet består af Landskabsrådet, Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter, Københavns Universitet, Green Cities og idverde Danmark.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >