Kom til gå-hjem-møde om Bæredygtighed i Det Urbane Rum
AKTUELT / 19.04.22

Kom med til en inspirerende eftermiddag hvor Gehl Architects, Det Kongelige Akademi, civ. ing. Claus Mølgaard og out-sider a/s, i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter og BLOXHUB inviterer til gå-hjem-møde. Vi frister med inspirerende oplæg om hvordan bæredygtighedsagendaen påvirker indretningen af vores byrum
Program
- Fra 15.00: Ankomst og registrering
- 15.30: Kort velkomst og optakt
Moderator Torben Klitgård, CEO Bloxhub byder velkommen
- 15.30-15.50: Bonderøven eller Hightech – Hvordan indretter vi os i en bæredygtig fremtid?
Claus Mølgård vil tale om bæredygtighed i et bredere og historisk perspektiv. Claus Mølgaard har i forbindelse med hans Ph.d. projekt i 1995 skrevet en række artikler om miljøkonsekvenserne ved bortskaffelse af plastic. Desuden anvender Claus livscyklus analyser i sit arbejde med udvikling af møbler og underviser i bæredygtighed på designskolen i Karlsruhe.
Indlæg fra: Civ. ing. Ph.d. Claus Mølgård
- 15.55-16.15: Materialepyramiden fra KADK – hvad er det næste?
Center for Industriel Arkitektur (CINARK) på Det Kgl. Akademi, publicerede i 2019 Byggeriets Materialepyramide som plakat, og senere som interaktivt beregningsværktøj. Nicolai de Gier og Katrine Nøhr fra Det Kongelige Akademi, som blandt andet har lavet folderen ’Møbler og mærker’ – en samling af mærkninger til møbler, har nu kastet sig over at oversætte materialepyramiden til brug i møbelindustrien.
Projektet er et forstudie og finansieres af Lifestyle & Design Cluster.
Indlæg fra: Det Kongelige Akademi ved arkitekt, lektor og programansvarlig Nicolai de Gier og arkitekt, videnskabelig assistent Katrine Nøhr
- 16.20-16.40: Bæredygtighed er meget mere end CO2 – ide til et nyt dialog- og kalkulationsværktøj til byrumsinventar
I takt med at byggebranchen bevæger sig mod en mere bæredygtig tilgang til produktudvikling og produktion, er det vigtigt at vi i byrumsbranchen også arbejder i denne retning. I den sammenhæng bliver alt som udgangspunkt målt i CO2 belastning.
out-sider foreslår at man ser på mere en ”bare” CO2 og vurderer den samlede påvirkning (IMPACT) ud fra den enkelte brugssituation, med fokus på 4 grundemner: etik, æstetik, brug og klimapåvirkning.
Udover denne nye dialogbaserede model vil out-sider gerne kvantificere og indeksere de samlede 4 påvirkninger og dermed gøre resultatet målbart og sammenlignelig for nemmere at kunne kommunikere et konkret projekts samlede påvirkning (IMPACT).
Indlæg fra: out-sider a/s, CEO Ib Mogensen
- 16.45-17.00: Social Bæredygtighed i bymiljøet
Gehl Architects har arbejdet meget med byrumskoncepterne ’Foodscapes’, ’Thrive Zone’ og ’Geneve varmøeffekten’ de seneste 3 år og har udviklet forskellige konkrete design toolboxes af design anbefalinger.
I alle 3 projekter har fokus været at ændre folks adfærd udover at ændre bymiljøet selv – og det er nøglen til et bæredygtigt projekt.
Indlæg fra: Gehl Architects, projektleder og landskabsarkitekt MDL Kym Lansell
- 17.00-17.10: Diskussion og spørgsmål
Moderator: Bloxhub ved CEO Torben Klitgård
- 17.10-17.30: Drinks, snacks og networking
Tilmelding
Tid: 17. maj 2022 kl. 15:30 – 17:30
Sted: BLOX, Bloxhub (3.sal), Bryghusgade 8, København K
Tilmelding: Tilmeld dig her!
Nyheder

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere