Kom til kursus i regnvandshåndtering og SCALGO Live

AKTUELT / 28.01.23

Foto: SCALGO

SCALGO inviterer i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter til et todages kursus i regnvandshåndtering og SCALGO Live. Sara Lerer, hydrologiansvarlig ved SCALGO, Ph.d. i LAR og klimatilpasning, vil være den primære underviser.

SCALGO inviterer i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter til et todages kursus i regnvandshåndtering og SCALGO Live.

SCALGO Live er det oplagte værktøj når det handler om at forstå hvordan vand strømmer på terræn, og teste løsninger til bæredygtig håndtering af vandet – ifm. klimatilpasning, byfornyelse, naturgenopretning, byudvikling og meget mere. På kurset kommer vi igennem grundlæggende koncepter i urban hydrologi og metoder til håndtering af regnvand på terræn, aka LAR forstået som Landskabsbaseret Regnvandshåndtering, og vi øver at bruge koncepterne og metoderne på konkrete cases vha. SCALGO Live. Se det fulde program herunder og læs mere om SCALGO Live her

Sara Lerer, hydrologiansvarlig ved SCALGO, Ph.d. i LAR og klimatilpasning, vil være den primære underviser.

Du skal medbringe en bærbar computer med ekstern mus og en browser der er up-to-date (Edge, Chrome eller Firefox). Du vil få gratis prøveadgang til SCALGO Live i 30 dage ifm. kurset (programmet kører over internettet og skal ikke installeres lokalt på din computer).

Program

Dag 1: Basis

Formiddag: Grundlæggende hydrologiske koncepter

  • det naturlige vandkredsløb
  • menneskers påvirkninger på det naturlige vandkredsløb
  • historisk udvikling i systemer til håndtering af vand i byer – fra de første kloaksystemer til LAR
  • trepunktsmetoden: regn er ikke bare regn: om mængder, intensiteter og gentagelsesperioder

Eftermiddag: Grundlæggende funktioner i SCALGO Live

  • de nationale geodata, kvalitet og aktualitet (højdemodel, højdekurver, arealdække, jordtyper, hydrologiske tilpasninger mm)
  • SCALGO analyser af vandstrømme på terræn (lavninger, skybrudskortet, med og uden nedsivning, strømningsveje, havvandsstigninger)
  • gennemgang af udvalgte cases hvor LAR spiller en større rolle (via SCALGO Live)

Dag 2: Avanceret

Formiddag:

  • opsummering og perspektivering fra dag 1: hvilke LAR-teknologier hvor og hvorfor
  • avanceret funktioner i SCALGO Live:
  • canvas: idégenerering, skitsering, deling
  • arbejdsområder: redigering i terræn, redigering i arealdække, beregning af jordvolumener

Eftermiddag:

  • øvelse i anvendelse af det hele:
  • vi får besøg af en tegnestue der præsenterer en udvalgt case
  • man kan øve sig på denne case, eller en af dem vi gennemgik på dag 1, eller sin helt egen case
  • fælles evaluering og vejen videre

Kurset er forbeholdt medlemmer af Danske Landskabsarkitekter, og der er begrænset antal pladser.

Kursusafgift for begge dage inkl. frokost:

  • Ordinære medlemmer: 800 kr.
  • Nyuddannede og ledige medlemmer: 400 kr.
  • Studentermedlemmer: 200 kr.

Tid, sted og tilmelding

Tid: d. 28. – 29. februar 2024, kl 9-16
Sted: Akademikerhuset, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg
Tilmelding:  Via Billetto her – FÅ PLADSER TILBAGE!

Tilmeldingsfrist senest d. 12. februar 2024. Indtil tilmeldingsfristens udløb kan afmelding ske uden beregning. Ved afmelding senere betaler tilmeldte hele kursusafgiften. Bliver tilmeldte forhindret i at deltage, er man velkommen til at sende en stedfortræder.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >