LYTT Architecture

AKTUELT / 28.06.20

Foto: LYTT Architecture ledes af de seks partnere, Mads Tenney Jordan, Torben Møbjerg, Jacob Fischer, Morten Weeke Borup, Niels Kjølhede og Julie Kaalby Bjerre. Sidstnævnte indtræder som ny partner samtidig med fusionen. Fotograf: Jakob Mark.

GHB Landskabsarkitekter a/s og Møller & Grønborg A/S fusionerer til LYTT Architecture a/s

Faget har fået en ny stor tegnestue. GHB Landskabsarkitekter og Møller & Grønborg fusionerer under navnet LYTT Architecture, og styrker tilstedeværelsen på tværs af landet.

Om målet for den nye tegnestue skriver LYTT:

“LYTT vil være toneangivende for den nordiske by- og landskabsarkitektur. LYTT vil udvikle oplevelsesrig kvalitetsarkitektur med et varigt aftryk – et aftryk, som skaber øget værdi, og som gør en forskel for vores samfund. Ambitionen er, at den dialogorienterede tilgang til arkitekturen, som har præget de to tegnestuer hidtil, skal danne afsæt for LYTT. Du skal lytte – virkelig lytte, hvis du vil skabe varig forandring. Tag stedet ind, bearbejd det og form fremtiden.”

Stærkt arkitektfagligt miljø

”Betingelserne for at kunne virke og rådgive er blevet langt mere omfattende end tidligere. Der er krav om flere sideordnede ydelser, og dem kan vi levere med denne fusion, hvor kunder og samarbejdspartnere tilbydes en større referencepallette samt en bredere og dybere kompetenceprofil,” fortæller Mads Tenney Jordan, partner og CEO. Han fortsætter: ”Vores force bliver, at vi styrker vores arkitektoniske profil markant, både i bredden med også inden for specialviden. Vi komplementerer hinanden på en måde, hvor 1+1 bliver 3. Den store faglige bredde og fleksibilitet gør, at vi i endnu højere grad kan tilbyde helhedsløsninger med visioner og høj æstetisk kvalitet. Det sikres ved altid at inddrage de bedste kompetencer fra begge afdelinger til det pågældende projekt – uanset geografisk placering.

Stærke traditioner og faglige rødder

Det at gå sammen sikrer en stærk markedsposition med godt 50 medarbejdere med stor faglig bredde. Og begge tegnestuer bidrager med et stærkt fundament. Både Møller & Grønborg og GHB Landskabsarkitekter går flere generationer tilbage. Det gør noget ved en virksomhed. Man bliver en slags kulturbærer: ”Vi forstår vores rolle i udviklingen af både by og land. Vi udvikler løsninger, som fungerer nu og for fremtidige generationer – både æstetisk og funktionelt. Arkitektur som inspirerer og giver oplevelser, der kan mærkes og skaber øget værdi,” supplerer Torben Møbjerg, partner og COO.

Partnerne bag LYTT Architecture 
Mads Tenney Jordan, arkitekt MAA, CEO
Torben Møbjerg, landskabsarkitekt MDL, COO
Julie Kaalby Bjerre, arkitekt MAA MDL
Jacob Fischer, landskabsarkitekt MAA MDL
Morten Weeke Borup, arkitekt MAA MDL
Niels Kjølhede, arkitekt MAA

Den daglige ledelse af afdelingerne varetages af Mads Tenney Jordan i Aarhus og af Torben Møbjerg i København.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >