NATURE BASE Scenen blev en succes

Af Lise Thorsen, landskabsarkitekt MDL og bestyrelsesmedlem i Danske Landskabsarkitekter

Danmarks fremtidige blå og grønne energilandskaber

For at styrke fokus på klimaet og design af de store landskabsrum har DL initieret en debat om energilandskaber. Bornholm er nemlig både værtssted for folkemødet også lokation for Energiø Bornholm. Til den debat har DL inviteret konstitueret CEO for Baltic Energy Island Søren Møller Christensen og direktør Lillian Rasch Madsen. Som landskabsarkitektfaglige rådgivere deltager Susanne Grunkin, kreativ leder, MDL fra Arkitema Architects, og Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør i Schønherr. Moderator på debatten er DLs bestyrelsesmedlem Lise Thorsen.

Grøn omstilling er måske tidens mest presserende samfundsopgave. Kombineret med krigen i Europa foranlediger konflikten mellem Rusland og Ukraine at øge fokus på bæredygtig energiforsyning, national forsyningsstabilitet og helt overordnet geopolitisk uafhængighed af energileverancer. Det er afgørende faktorer for fremtidens globale klima og velfærd.

Det er et ambitiøst energiforsyningsprojekt, der i 2030 gør Bornholm til verdens første energiø som knudepunkt for produktion af grøn energi. Energiø Bornholm vil desuden skabe tekniske, energimæssige, job- uddannelses- og samfundsmæssige muligheder. Energiøerne skal producere grøn og bæredygtig strøm, så Danmark kan gøre sig fri af fossile brændstoffer. Energiø Bornholm skal skabe sikkert netværk af grøn strøm i Østersøområdet og blive forbillede for energiøer i hele verden. Læs mere om Energiø Bornholm her.

Som bidrag til debatten har Danske Landskabsarkitekter opstillet 10 dogmer for fremtidens solcelleanlæg som bidrag til design af nye tekniske landskaber. De 10 dogmer kan læses her. FN’s Klimapanel har i februar 2023 udgivet den 6. klimarapport, der dokumenterer globale klimaforandringer. Læs mere her.

Debatten omhandlede nødvendigheden af de volumenkrævende tekniske anlæg, der fylder til lands og til vands. Det er dog ikke hele landskabet der forandres, og størstedelen er reversibelt. De tekniske energianlæg kan ses som en faglig udfordring, landskabeligt og naturmæssigt. I projekterne skal det sikres at naboer til de tekniske anlæg, der betaler en stor pris for anlæggenes placering, skal kompenseres ordentligt. Samtidig skal det sikres at anlæggene skaber lokal vækst og erhvervsudvikling.

Landskabsarkitekturen i de enorme tekniske anlæg blev belyst gennem udsagnet, at grøn omstilling også er en arkitektonisk disciplin. Landskabsarkitekturen hjælper anlæggene med at høre bedre til i landskabet. Energianlæggene skal give mere tilbage end de tager fra natur og lokalområdet gennem helhedsorienteret planlægning med flere værdiparametre.

Arkitekter og landskabsarkitekter kan fungere som tolke i dialog og i samarbejde med borgere. Dels med at indtage en lyttende rolle for tvivl og nysgerrighed og dels hjælpe med at oversætte den komplekse teknik og store skala til en fysisk form, der er lettere at forstå. Jo større skala og mere arealkrævende anlæg i landskabet desto større fokus på indpasning og kompensation.

Endelig er der en meget vigtig kommunikationsopgave i etablering af energiøen, der både skal understøtte at den demokratiske proces forløber korrekt og fremadrettet sikre formidling projektets etablering og resultat som verdens første energiø. Gennem de meget ambitiøse mål er det vigtigt, at man opnår vedvarende folkelig opbakning og stolthed, øget viden om og medejerskab til ny produktion af grøn energi, der vil sikre Danmark som førende nation i den grønne omstilling.

Dialog og samarbejde mellem borgere, lokalsamfund og energiøens aktører er en afgørende parameter for succesen på Bornholm. Landskabsarkitekter er nøglespillere i den proces, hvor formidlingen af projekterne i den helt store skala og livskvaliteten i det lokale miljø kan anskueliggøres og udvikles i realistiske scenarier.

Projekterne skal både blive et plus regnskab, der med de største ambitioner kan gøre Danmark til det første land i verden, der kun baserer samfundet på grøn energi. Samme høje ambition kan også gøre Bornholm til den grønneste ø i Østersøen og danne forbillede gennem høringer, dialog og andre demokratiske processer, hvor regionskommunen og energiproducenter forener Bornholms fremtid som grøn ø.

Det bliver helt vildt derude – om natur og ny landskabsæstetik

Danske Landskabsarkitekter og førende aktører debatterer på Folkemøde Bornholm om hvor vildt det kan blive? Her deltog kommunaldirektør Kristina Koch Sloth, direktør Ole Kjærgaard, sektionsleder Bettina Lamm, og partner Line Stybe Vestergaard. Moderator på debatten er DLs bestyrelsesmedlem Lise Thorsen.

Naturen er under konstant forandring. Alting forandres, vokser, gror, visner og dør. I fremtidens landskaber bliver det vildere og vildere. Natur udvikles som investeringsobjekt og brand. Rundt om i det danske landskab vokser ny natur frem gennem strategisk investering, politisk vilje og filantropi.

I vores postmoderne tid er veltrimmede haver forsvundet, uklippede grøftekanter vinder frem og mælkebøtter mellem fliserne springer ud. Den vilde have træder tydeligt frem, urter og krat skyder op alle vegne og marker bliver til eng og selvgroet skov.

I panelet møder vi den vildeste kommune i 2022, der med solid EU-finansiering har skabt masser af natur. Landskabsæsteter der ser fremtidens landskabsbilleder. Klimaentreprenøren, der ved hvordan man gør og kender prisen på en ny, grøn virkelighed.

Hvor vildt kan det blive – kan tottet græs og knæhøj urt blive for meget? Får vi en dag igen skarpt klippede kanter, korthårede parker og sirlige prydhaver? Hvad siger borgeren? Hvor mange investeringer skal der til? Hvem skal betale prisen for den grønne forandring? Vil vi overhovedet have naturen kommer tæt på os – det billige skidt?

Danske Landskabsarkitekter har samlet nogle superinteressante profiler til DL’s paneldebat, der kan vinkle vejen til en vild fremtid, hvor alt bliver grønnere, mere blåt, mere vådt – og ej blot til lyst – men for at bedre fremtidens klima i debatten – hvor vildt kan det blive?

Kommunaldirektør Kristina Koch Sloth repræsenterer en offentlig bygherre, da Vordingborg Kommune i 2022 blev præmieret som den vildeste kommune i Danmark. Bortset fra at lade græsset gro, blomsterne frit folde sig ud og kvæget gumle på engen, hvad kræver det for at blive ’helt vild’? Den vinkel belyste kommunaldirektøren, herunder den politiske vilje, organisatorisk handlekraft, borgeres forskellige respons samt økonomien bag.

Kristina Koch Sloth fortalte om flere storskala projekter, særligt Knudshoved Odde, en tange mellem Storebælt og Smålandsfarvandet. EU-finansiering har skabt økonomisk grundlag til at forandre et traditionelt dyrkningslandskab til levende, ny natur. Kommunens medarbejdere har søgt fonde i frugtbart samspil mellem lodsejere og myndigheder. Samarbejdsmodellen fortsætter på Østmøn, hvor der er søgt og bevilget yderligere EU- fondsmidler til at forbedre levevilkår til fredet og truet flora og fauna i samme skala som Knudshoved Odde.

Direktør Ole Kjærgaard står i spidsen for den kendte branchevirksomhed OK Nygaard, der er anlægsgartner og klimaentreprenør og kender virkelighedens klima. Hvad sker der, hvis alle i branchen battler om at skabe grønne håb og blå drømme? Ole Kjærgaard understreger vigtigheden af at undgå dyrekøbt greenwashing og skabe ægte biodiversitet. Det angår også mange gode intentioner for at finansiere projekterne og forventningsafstemme, at biodiversiteten også kan blive støvet jord, tidsler og brombærkrat, der gror for vildt.

Ole Kjærsgaard kom ind på hvordan man bliver en god klimaentreprenør, sikrer bundlinje, kvalitet og kundens tilfredshed. Og særligt, at en kæmpe organisation af kompetente medarbejdere efteruddannes til nyeste viden indenfor biodiversitet og klimahåndtering. Veluddannede medarbejdere bliver også dygtige klimaambassadører og kan med nye spidskompetencer rådgive kunder, brugere og borgere. Nye klimakompetencer hos medarbejderne kan skabe den nødvendige transformation i virkelighedens projekter, der gør den reelle klimaforskel og bliver hands-on på grøn omstilling.

Sektionsleder og lektor ved Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet, Bettina Lamm ph.d. MDL, repræsenterer international forskning og borgerinddragelse med skarpt blik på aktuelle tendenser i samfundet. Bettina Lamm peger på, at der er en ny og stærk klimabevidsthed hen mod en genuin, mere vild og utæmmet blå og grøn biodiversitet. Det er både noget, der tales om og forskes i fagkredse, men det sker også overalt i borgersamarbejder og designprojekter.

Der er en ny landskabsæstetik på vej væk fra det sirligt, ensartede udtryk med klippet plæne og skarpt trimmet vegetation. For tiden forandres billedet til motiver med engdrag, utidige tidsler og vilde varianter med det ukontrollerede, mere fritvoksende som præference. Bymennesket har udviklet en natur-længsel imod nye såvel reelle som fiktive landskabsbilleder, hvor naturens dynamik og vildtvoksende udtryk vinder over kulturpræg og menneskehånd.

Partner hos Juul og Frost Arkitekter, Urbanity & Landscape, landskabsarkitekt MAA, MDL Line Stybe Vestergaard har som rådgiver designhånden på klimaets kogeplade. Vi lever under et paradigmeskifte med klima-, biodiversitets- og sundhedskriser, der kan ændre byplanlægning og design! Der er sket meget de sidste fem år, men særligt et skift fra at landskabsarkitekter førhen var klimaets frontkæmpere til en generel efterspørgsel med alment momentum!

Målbare designparametre er grundlag for ny metode til klimatilpasning og synergiskabelse med ny kvalitet i oplevelser, design og tekniske løsninger. Det autentiske skabes i med stedsspecifik analyse af topografiske og hydrauliske forhold, habitater, biotoper, plantevalg, stedets historie, identitet og kendetegn. Vi rådgiver om genanvendelse af belægninger, asfalt og beton, der kan udvikle næringsfattige tørkebede, huler og gemmesteder for dyrelivet og reducere materialetransport.

I design af fremtidens by- og landskabsrum kan vi hindre æstetisk kaos ved præcis iscenesættelse af byens vilde vegetation. Vi kan styrke bio-bevidsthed og læring om, hvor det summer, pipper og lever i bynaturen. Kontraster og præcision kan bruges som virkemidler til en ny og særlig landskabsæstetik.

I fremtidens rum bliver der forskel på hvor vi designer i byen, på kanten af byen, i forstaden, landsbyen eller langt ude på landet. Det er nødvendigt at variere oplevelser og rum med historisk betydning og derfor en anden æstetik, design og kulturarv, tilpasset brug og aktiviteter. Line håber på flere vilde naturområder og skove, og vildhed i de industrielle områder og at man i fremtiden tør sætte tydelige rammer og processer for alt levende, både planter og dyrmateriale.

Danske Landskabsarkitekter siger tak for denme gang,  for de gode debatter – og ikke mindst for et frugtbart partnerskab med alle i Nature Base. Tak for vi måtte være med.