Ny åben visionskonkurrence

AKTUELT / 15.09.20

Foto: Luftfoto fra forsiden af programmet til visionskonkurrencen. Fotograf: Kongelundens Sekretariat

Kongelundens Sekretariat indbyder hermed til en åben visionskonkurrence, om visioner og ideer, der kan være med til at løfte Aarhus by og Kongelunden Aarhus ind i en ny æra

Nu skal alle de gode ideer på bordet, når Kongelundens Sekretariat indbyder til visionskonkurrence. Konkurrencen skal give os bud på banebrydende idéer og billeder på visionen for området, som er skarpt formidlet, visualiserede og velunderbyggede, og som viser de første skridt i retning af en samlet helhedsplan for Kongelunden.

Forslag til visionskonkurrencen skal bidrage positivt til fortællingen om og udviklingen af Aarhus og Kongelunden. Det er derfor et gennemgående ønske til afleveringer, at der skal holdes fokus på visionsudviklingen og de store sammenhænge og linjer, som formidles i ord, data og billeder, ikke i præcise og detaljerede tegninger.

Konkurrencen er åben for arkitekter, landskabsarkitekter, by- og projektudviklere og andre, der beskæftiger sig professionelt med udvikling, der er relevant for visionskonkurrencen. Afleveringskravet er ét stk. A0 og afleveringsfristen er den 30. oktober 2020.

For at sikre at vi modtager så mange kvalificerede forslag som muligt, har Kongelundens Sekretariat i samråd med Arkitektforeningen valgt at give afkald på de tidligere tilmeldingskrav til visionskonkurrencen. Eventuelt yderligere information og opdateringer frem mod aflevering den 30. oktober 2020 vil være at finde på Kongelundens hjemmeside.

Fagdommere for visionskonkurrencen er arkitekt MAA Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, og arkitekt MLArch, MNLA og professor i landskabsarkitektur Jenny B. Osuldsen, partner i Snøhetta.

Hent konkurrenceprogrammet samt bilag via Kongelundens hjemmeside her.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >