Online bæredygtighedskonference en bragende succes
AKTUELT / 23.03.21

Foto: Screenshot fra debatten på Green Building Councils YouTube kanal. Fra venstre ses Charlotte Falstrup, GBC, Carsten Rahbek og Susanne Grunkin.
Green Building Counsils konference 'Bæredygtigt Byggeri - En Dynamisk Dagsorden' var en en stor succes med knivskarpe oplægsholdere, heriblandt formand Susanne Renée Grunkin
Det var med et tætpakket og indholdsrigt program og et flot online fremmøde, da Green Building Council den 10. marts kunne slå dørene op for talrige debatter og oplæg.
Temaer som FN’s Verdensmål i byggeriet, cirkulær økonomi og erfaringer med DGNB-certificeringen for bygninger og byområder var på dagsordenen, og blev løbende debatteret kyndigt af arkitekter, forskere og politikere m.fl.
Iblandt oplægsholderne var Susanne Grunkin, formand DL og med i styregruppen for Green Cities, inviteret i samtale med Carsten Rahbek, zoolog og professor i makroøkologi, under overskriften ‘Biofaktor eller biodiversitet? Hvornår anvender vi hvad?‘
I samtalen blev begreberne sat under lup, og Grunkin kunne undervejs uddybe:
“Når vi taler om biodiversitet, taler vi her om byens dyr og planter. Men der er også trivsel for mennesker. Og der er det afgørende, hvor meget eller hvor lidt grønt der er i byerne i forhold til, hvor komfortabelt og hvor rart vi kan føle, at de nære omgivelser er.”
Se hele debatten og bliv klogere på ’Biofaktor eller biodiversitet? Hvornår anvender vi hvad?’, og se konferencens øvrige debatter ved at følge links på Green Building Councils hjemmeside.
De vigtigste pointer fra samtalen med Carsten Rahbek er ligeledes sammenfattet i dette indlæg ‘NUMMER ET FOR (BY)NATUREN ER MERE PLADS’ på Green Cities’ hjemmeside.
Nyheder

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning
Læs mere