Online møde om bæredygtig jordhåndtering

AKTUELT / 21.10.20

Her flyttes overskudsjord på Aarhus Havn. Fotograf: Aidin Esmaeli, Aarhus Kommune.

Region Midtjylland har sammen med de 19 kommuner i regionen iværksat projektet 'Bæredygtig jordhåndtering'. Formålet med projektet er at fremme bæredygtig jordhåndtering i regionen. Du har nu mulighed for at deltage i online torsdagssaloner og lære mere om overskudsjord

I Region Midtjylland flyttes årligt 6 mio. tons overskudsjord – og meget af det transporteres over store afstande. Det er både dyrt i penge og energi. Men der kan være hjælp af hente med nye værktøjer til bedre jordhåndtering.

Projekt Bæredygtig Jordhåndtering‘  har sikret værktøjer til en mere strategisk tilgang til det jord, der bliver i overskud. Det kan både mindske den tunge trafik og sikre en bedre økonomi i bygge- og anlægsprojekter. Region Midtjylland har tidligere afholdt fire produktive workshops, hvor der blev defineret og delt behov, muligheder og udfordringer ved arbejdet med nyttiggørelse af overskudsjord. De konkrete værktøjer du læse mere om her.

Nu er du inviteret med til det nye koncept Torsdagssaloner, der har til formål at skabe ramme for de gode diskussioner og den givtige erfaringsudveksling omkring bæredygtig jordhåndtering. Hver salon har sit eget tema og ét oplæg af ca. 20-30 minutters varighed efterfulgt af en åben diskussion og erfaringsudveksling om emnet.

  • Den første salon afholdes torsdag den 5. november 2020 fra kl. 14-15, hvor Anders Møller Mathiasen fra Aarhus Kommune vil fortælle om, hvordan lokal genanvendelse af overskudsjord kan støde sammen med en grundvandsbeskyttelsesstrategi.
  • Den anden salon afholdes torsdag den 3. december 2020 fra kl. 14-15, hvor Jette Karstoft fra Niras vil fortælle om eksempler på lokalplaner, hvor håndteringen af overskudsjord er tænkt ind allerede i planarbejdet, og om hvordan mængden af overskudsjord kan begrænses ved en anderledes måde at skrue udbudsmaterialer sammen.

Initiativtagere for torsdagssalonerne er Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Ikast-Brande og Horsens Kommuner.

Tilmelding: Er GRATIS via dette link til Plan2Learn. Gælder for tilmelding til begge møder
Tid: Den 5. november 2020 kl. 14:00 – 15:00 & den 3. december 2020 kl. 14:00 – 15:00
Sted: Online møderum

Nyheder

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >