OPLAND vinder stort landskabsprojekt i Ullerød Nord

AKTUELT / 20.01.21

Foto: Ullerød Nord i snedække. Fotograf: Opland

Hillerød Kommune kårede kort før jul OPLAND som vinder af det kommende landskabsprojekt i Ullerød Nord udenfor Hillerød. I det 85 ha store naturområde bliver der skabt varieret beplantning samt 4 værdifulde aktivitetszoner, der omgiver de nye boligområder

”Opgaven er en kerneopgave for Opland og lige efter vores formål, som vi vil prioritere rigtig højt i proces, projektering og etablering. Oplands formål er at Inspirere gennem natur – og inspirere er netop, hvad vi får mulighed for med denne opgave. Naturen er grundlag for alt liv, og derfor den væsentligste inspirationskilde.” Fortæller direktør og partner i OPLAND, Peter Juhl.

Det kommende landskabsprojekt vil have stort fokus på at blive et samlingspunkt for områdets beboere samt en destination for udefrakommende, og blive et sted hvor mennesker mødes og legen og nysgerrigheden for områdets aktiviteter udspringer. Peter Juhl udtaler:

”Vores vision er, at Hillerød bliver kendt for at højne folkesundheden for alle borgere i kommunen. Det starter med at udvikle Ullerød Nord gennem et stærkt landskabsarkitektonisk greb så der bliver skabt et kraftcenter i Hillerød, der både motiverer til fysisk aktivitet og fællesskaber i naturen men også bidrager til mentale pauser.”

Fokus på folkesundheden gennem natur og arkitektur

Folkesundheden kommer øverst på dagsordenen i det nye Ullerød Nord, hvor landskabsdesignet er tilrettet alle – også teenagepiger, inaktive voksne, seniorer og socialt udsatte. Landskabet i Ullerød Nord kommer til at stimulere både bevægelse, mental restitution og rummer de sociale mødesteder.

Aktivitet, leg og ophold for alle aldre

Aktivitetszonerne bliver behandlet som særlige destinationer, hvor stærke monumentale, sanselige og beplantningsmæssige tiltag styrker oplevelsen af dem. Indenfor hver aktivitetszone er der mindst én oplevelse, der er tilgængelig for alle. Aktivitet og ophold bliver et inkluderende fællesskab i Ullerød.

Det samlede budget for projektet er 20 mio.kr.

Projektets parter

  • OPLAND er totalrådgiver og skal detaljere, projektere og udbyde projektet.
  • Transparent Design som skal kvalificere arbejdet med folkesundhed gennem idræt, friluftsliv og læring.
  • Holmsgaard a/s Rådgivende Ingeniører FRI er med som ingeniører.
  • NIRAS har projekteret byggemodningen og lavet første oplæg til beplantning.
  • Hillerød Kommune er bygherre.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >