Oplev det nye H.C. Andersens Hus – en guidet fortælling om huset og haven

AKTUELT / 03.05.22

H.C. Andersens Hus. Fotograf: Lærke Beck Johansen

Fynske Planlæggere inviterer på rundvisning i eventyrforfatterens litterære univers – iscenesat som et totalkunstnerisk rum, hvor arkitektur, have og udstilling hele tiden skaber nye møder mellem dig som den besøgende og H.C. Andersens eventyrlige verden

Du vil blive vist rundt i og omkring huset og haven af arkitekt Jan Bo Jensen, som har været med under hele tilblivelsen – fra konkurrenceprogram til åbningen.Han vil fortælle om tilblivelsen og om hvilke tekniske udfordringer, der har været undervejs af det hus og den have, der har fantasien, nysgerrigheden og forundringen i centrum, og som skal vække os til eftertanke med nye perspektiver på os selv, naturen og samfundet. Undervejs vil der blive serveret lidt at drikke ved stedets Restaurant DEILIG, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og få en snak om huset med Jan Bo Jensen.

Turen vil slutte ca. kl. 15.30, hvor du selv kan tage et besøg i selve udstillingen i dit eget tempo, og fuldende stedets totale oplevelse. Du skal selv betale for dit udstillingsbesøg, som koster 155 kr. pr. person. H.C. Andersens Hus lukker kl. 17.00.

Se mere om H.C. Andersens Hus  her

Danske Landskabsarkitekter er medlem af Fynske Planlæggere, og alle vores medlemmer er velkomne til at deltage. Arrangementet er gratis men kræver tilmelding.

Dato: Torsdag den 9. juni 2022
Tid: kl. 13.30 – ca. kl. 15.30
Sted: Hans Jensens Stræde 45, 5000 Odense C. Ved indgangen til H.C. Andersens Hus
Antal deltagere: Maks. 25 deltagere
Tilmelding: Via IDAs hjemmeside, klik her (arr.nr 344086)
Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 31. maj 2022

OBS: 
Hvis du ønsker at gøre brug af et selvbetalt besøg i selve museumsudstillingen efter den guidede tur, så skriv det i din tilmelding, så sørger vi for, at billet inkl. headset er reserveret.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >