Postkort fra landets landskabsarkitekter

AKTUELT / 19.06.20

Foto: Søen på Tjørnegaard, juni 2018. Fotograf: Ole Mouritsen.

Danske Landskabsarkitekter har inviteret en række medlemmer til at sende et ”Postkort” hvor de fortæller om, hvad der optager dem netop nu. MDL Ole Mouritsen skriver om, hvad vi kan gøre ved nitratudvaskningen, og inviterer interesserede til besøg på Tjørnegaard

Af landskabsarkitekt mdl Ole Mouritsen.

Kvælestof udvaskning til vandmiljøet, noget kan gøres

Nu er der igen igen debat om nitratudvaskningen fra landbrugets marker til vandmiljøet. Landbruget fik lov til at gøde mere, men skulle til gengæld selv gøre forskelligt for at begrænse udvaskningen. Det er nu begyndt at ske med flere efterafgrøder/grønne efterårsmarker og med anlæg af mini-vådområder før drænvandet løber ud i vandløbene. Det er kendt viden, at udvaskningen især sker om efterår og vinter, majsmarker er helt elendige til at optage kvælestof og kornmarker er ej heller for gode, så det er herfra udvaskningen især sker. Drænvandet er fosset ud af drænene denne vinter også med for megen kvælestof.

Derfor er landbruget pålagt øget areal med efterafgrøder, der kan binde kvælestof i jorden og dermed tilbageholdes noget det for udvaskning. Det giver organisk materiale til muldlaget ligesom ’nedmuldning’ af halmen, og hvor bakterierne der nedbryder halmen også binder kvælestof til den kommende vækstsæson. Muldlaget er generelt blevet nedslidt de seneste tiår og ’jordpakning’ på grund af stadigt tungere maskiner er på lerjorden et stort problem. Regnormene og mikrolivet trænger hårdt til mad/organiskmateriale eller kulstof, som også er CO2 binding. Mange regnormes gange giver ilt til vækstlaget og bedre roddannelse for afgrøderne, men også en øget vandkapasitet  og dermed mindre udvaskning. Alt det ved landbruget udmærket, men tiltagene foregår meget trægt og halm afbrændes til el og varme i tusinder af tons.

Kan landskabsarkitekterne spille en rolle?

Minivådområderne er endelig på vej, som småsøer i landskabet anlagt ved vandløbene ud fra praktiske overvejelser og ingen krav om landskabelig refleksion. Et minivådområde består af et sandfang ved åbningen af hoveddrænet og en mindre sø og en større sø med tilsammen en vandflade på én procent af det afdrænede areal. Et sådan anlæg koster ofte en ½ million kroner eller mere med og der gives 100% tilskud via EU midlerne! Der må kunne være plads til også et landskabsarkitekt-honorar?

På billederne ses min egn sø anlagt i 1997 på godt 0,3 hektar som modtager drænvand fra ca. 130 hektar korn- og rapsmarker via et sandfang på ca 100 kv meter og ca. 100 meter åben grøft (drænrøret er lukket af). Søen ligger i en naturlig lavning i terrænet med et lille bortdrænet mosehul og er anlagt med overløbsbrønd til det videre forløb af hoveddrænet.

Foto: Spejlblank sø på Tjørnegaard, medio juli 2018. Fotograf: Ole Mouritsen.

Vi var plaget af store mænger trådalger på søen hver sommer. Medio juni 2018 fik vi udsat en særlig cocktail af 13 forskellige naturligt forekommende bakterier, som omsætter kvælestoffet i drænvandet til atmosfærisk kvælstof. Efter små 3 uger henvisnede trådalgerne og vi fik det ønskede blanke søspejl og slut med at bruge en masse kræfter på at rive trådalger op på bredden med en solid løvrive, så der ikke kom endnu mere nærring i søen. Vi har fået et højeffektiv minivådområde uden at vide det for en meget beskeden indvestering på kr. 25.000.- i 1997. Jeg måler af til på indstømningen fra drænet som kan være omkring  20mg/l kvælestof og hen ved 0 mg/l ud af søen, men med forskel efter årstid og vandmængde og en halvering af kvælestof mængden er almindelig i vinterhalvåret. Bakterierne skal vedligeholdes over tid, så der brug for at være med i et driftsbudget.

Aarhus kommune har taget bakterie udsættelsen til sig og Stadionsøerne og flere andre søer er blevet fri for trådalger og klarvandede og med væsentlig reduktion af bundslam lige som vores sø.

I disse år laves der mange anlæg med regnvandshåndtering og kloakkerne separeres fra regnvandet til store bassiner. Det vurderes at regnvandet indeholder ca. 15 kilo kvælestof pr. hektar, der fra byens tage og gader ledes videre ud i anlæggene og ender i vandmiljøet. Udsættelse af bakterierne i disse steder ville gavne miljøet. Det er min interesse og vil I vide mere om bakterierne som er naturligt forekomne, som ikke kan og derfor heller ikke skal godkendes til økologisk anvendelse, så se hjemmesiden www.microbes.dk og læs mere og se flere billeder af resultaterne.

God sommer her fra Tjørnegaards veranda med udsigt til en blank sø med svanefamiliens 6 svanlinger og den lille lappedykkers evige dykninger og de krigeriske blishøns rend over søen.

Ole Mouritsen

PS: Har I lyst til selvsyn er I meget velkomne til et besøg. Tel. 3011 2156

Tornhøj Kickstarter, Aalborg / Marianne Levinsen Landskab

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >