Postkort fra landets landskabsarkitekter

Af Camille Hedegaard Møller, arkitekt MAA, MDL, fagdommer og medlem af DL´s optagelsesudvalg, og Jonna Majgaard Krarup arkitekt MAA, lektor på KADK i landskabsarkitektur.

Vi er taget til Ørslev Kloster Refugium for at arbejde med vores forskning. To-do listerne er omfattende, arbejdsdagene lange og omgivelserne er mere end magiske. Vi arbejder fra den rummelige havestue med åben dør mod engen og udsigt til skoven.

Generelt er vi optaget af, hvordan landskabsarkitektur praktiseres og realiseres og hvilke vilkår, der påvirker faget. Derfor begyndte vi dagen med at granske en aktuel artikel i Politiken Byrum om den nye store landskabstegnestue Lytt Architecture, der er en fusion mellem Møller & Grønborg samt GHB. I artiklen fremfører partnerne Niels Kjølhede og Torben Møbjerg en række argumenter for dannelsen af den nye og større landskabstegnestue. Vi genkender problemstillinger fra vores forskning og erkendelsen af, at nye vilkår kræver nye måder at organisere os og arbejde på.

Derfor skal vi kort vende tilbage til det indledende billede af de to forskere, der er gået i kloster. Det er langtfra sådan vores arbejdsliv normalt er. Hvis nogen fejlagtigt tror, at vi som forskere hygger os i ensomhed eller tosomhed med egne smalle interesser på medgået tid, og at arkitektskolen er en form for beskyttet værksted, så vil vi gerne begynde med at justere det billede. Sagen er nærmere, at vi agerer på et akademisk marked, tilpasser os udefrakommende krav og dagsordener, tester nye undervisningsformer, bliver målt og evalueret samt indgår i tværfaglige samarbejder med interessemodsætninger, misforståelse, aha-oplevelser etc.

Tværfaglighed

»[…] jeg synes, at den udvikling, der har været over de seneste 10-15 år, kun peger én vej: Det kan være vanskeligt at lave større opgaver med vores kompetencer, hvis man ikke samtidig er en større virksomhed med flere kompetencer in-house”

Sådan bliver Niels Kjølhede citeret, og tendensen er klar: Der er efterspørgsel på tværfaglighed og på medarbejdere, der rent faktisk kan samarbejde på tværs. Som forskere ser vi en bred og generel optagethed af tværfaglighed. Lad os vende tilbage til hvorfor ved en anden lejlighed. En konsekvens af kravet om tværfaglighed og de mange kompetencer er, at vi skal kombinere fagligheder og dermed forskellige former for viden. Det gælder også for os forskere: Vi inddrager viden fra praksis og samarbejder med virksomheder og andre i forsknings- og udviklingsprojekter. Vi skal og vil, på samme måde som Lytt Architecture, også samarbejde på tværs. Vi skal som fagfolk forsøge at finde de samarbejdsformer, hvor vi kan udvikle ny viden sammen til gavn for fagområdet.

Lad os se lidt på, hvordan forskning ville kunne bidrage.

Landskab i et antropocænt perspektiv

Torben Møbjerg peger bl.a. på kravene om bæredygtighed og klimatilpasning. Her kunne vi arbejde videre ud fra Møller & Grønborgs omfattende praksisbaserede viden om VVM-redegørelser. VVM handler kort sagt om at vurdere, hvordan et teknisk anlæg vil virke på miljøet. Termen indikerer, at miljøet er det, som påvirkes. Men det er ikke dækkende. Vi befinder os i den antropocæne epoke, hvor menneskers adfærd ændrer klodens klima. Det betyder at al landskab og al natur på kloden er direkte eller indirekte berørt af menneskers adfærd, og at særligt vand er blevet ustyrligt og indimellem direkte ødelæggende for mennesker.

Får vores samfund og bygherrer ikke behov for rådgivning i forhold til, hvordan miljø og landskab i en antropocæn epoke vil påvirke bygninger, infrastruktur og tekniske anlæg? Med hvilke metoder skal vi gøre det? Måske skal vi også vurdere, hvordan miljøet påvirker det tekniske anlæg og ikke kun, hvordan det tekniske anlæg påvirker miljøet? Måske skal vi både tilbyde vurdering af virkning PÅ miljø og vurdering af virkning FRA miljø som en ny ydelse? Vi tror, at et forskningsprojekt kunne bidrage her.

Beskriv de værdier, som jeres processer skaber

»Markedet bliver mere og mere komplekst. […] Man skal levere mere end bare god arkitektur. Man skal være god til proces, vide noget om jura og alverdens andre ting. Så fusionen sker også for at kunne opfylde vores kunders og samarbejdspartneres ønsker.«

Sådan siger partner Niels Kjølhede i artiklen, og det billede kender vi godt. Vi ser også, at bygherrer er lige så optaget af processen som af det færdige resultat. Processer, hvormed landskabsarkitektur skabes, kan producere en lang række værdier og effekter. De kan producere unik ny viden, bidrage til organisationsændringer, bruges til at skabe interesse, opmærksomhed og meget mere. Arbejds- og udviklingsprocesser skal designes, så de kan skabe værdi for bygherren og andre. Derfor må det være en god forretning at forske i, hvilke værdier, processerne konkret kan skabe.

Vi afrunder postkortet, inden det bliver et langt brev.

Tillykke til Lytt Architecture! De ændrede vilkår er udfordrende, men efterspørgslen på bæredygtige løsninger og værdiskabende processer er stor. Vi tror, at de branchevilkår, I beskriver, også gælder mange andre landskabstegnestuer. Derfor må vi eksperimentere med nye samarbejdsformer, forstå landskabsarkitektur i den antropocæne epoke og blive bedre til at eksplicitere, hvad landskabsarkitekter kan bidrage med. Det vil vi gerne være med til.

Mange hilsner

Jonna og Camilla

Camilla Hedegaard Møller, erhvervs-postdoc på JJW Arkitekter, studielektor på KADK, ph.d., arkitekt MAA, MDL. Camilla er medlem af DL´s fagdommerpanel og optagelsesudvalg. Camilla har arbejdet som landskabsarkitekt hos Møller & Grønborg og har forsket i GHB´s bidrag til omdannelsen af Nørrebroparken.

Jonna Majgaard Krarup, lektor, ph.d., arkitekt MAA, forsker i landskabsarkitektur på KADK. Jonna har omfattende erfaring med at vejlede erhvervs-ph.d.´er og med videnssamarbejder.

Læs artiklen ‘Lytt Architecture bliver en af landets største landskabstegnestuer: »Hvis ikke man har en vis størrelse, er der bygherrer, der på forhånd vælger os fra«’ på Politiken.dk.

Psst! Find link til de øvrige interessante MDL Postkort som vi har bragt henover sommeren her