Postkort fra landets landskabsarkitekter

AKTUELT / 01.09.20

Foto: Ørestad Fotograf: SLA

Danske Landskabsarkitekter har inviteret en række medlemmer til at sende et ”Postkort” hvor de fortæller om, hvad der optager dem netop nu. Bjørn Ginman skriver her om landskabsarkitekterne, der præcis nu må gå forrest og vise, hvad naturen kan gøre for byen

Det store momentum

Af Bjørn Ginman, Arkitekt MAA MDL, Projektchef hos SLA & underviser på KADK

Jeg har netop tilbragt 4 sommeruger i den finske skærgård, hvor tankerne om en arkitektbranche under forandring i en ny tid har fået frit løb og givet anledning til dette postkort…

Der har næppe tidligere været et tidspunkt for landskabsarkitektfaget med et større paradigmeskift og et større momentum, end netop nu. Vi befinder os i en tid, hvor mange af de udfordringer og krisetegn vi ser og mærker i naturen og på klimaet, kalder på nye tanker og på nogen, som rent faktisk er i stand til at gøre noget. Nogen der er i stand til at sætte en anden dagsorden og inspirere fællesskabet til nye erkendelser om relationen mellem mennesker og natur. Bidrage til nye erkendelser der kan gøre, at vi finder på bedre og mere langtidsholdbare måder at leve på end tilfældet er i dag.
Vi har brug for et landskabsfag der tager et større ansvar på sig og går forrest med løsninger, der kan ændre vores måder at leve og prioritere på i en mere bæredygtig retning. Det kan vi som landskabsarkitekter, hvis vi prioriterer rigtigt og tager ansvaret på os i fællesskab.

 

Foto: Skt. Kjelds Plads Fotograf: SLA

Hvem husker ikke den gang vi som landskabsarkitekter blot placerede nogle nedløbsriste i vores endeløse belægninger af kinesisk granit, som alt regnvandet kunne forsvinde ned i? Eller den gang vi nøjedes med at vælge et, eller måske to forskellige slags træer til et helt projekt, helst opstammede og i ens størrelser, plantet i grid eller måske på rækker? Og stort set altid plantede vedbend som bunddække så det blev en rolig og ensartet vegetation der faktisk bare passede sig selv. Og vi anlagde store slåede græsplæner, alenlange og knivskarpe hække og aldrig et projekt uden autoindhold som petanq, bordtennis eller skaterbane. Jeg husker det og ikke et ondt ord om alt det.

Men mange landskabsprojekter, også dem jeg selv var var med til at lave, virker i dag mere eller mindre meningsløse, fordi der manglede lige netop det vi, ironisk nok, med et nyt klima og en accelererende biodiversitetskrise endelig har fået – en ny meningsfuld berettigelse. Et nyt og dybere formål efter at vores fag i mange år har været trængt i en stadigt mere kynisk byggebranche, hvor landskabsprojektet blev reduceret til  ’begrønning’ eller pynt. Og vi var næsten selv begyndt at tro på det!

Men med de udfordringer vores verden i dag står overfor så har faget fået en ny og stærk position – en position der forpligter og som i den grad bidrager til at skubbe hele arkitektfaget i en ny retning. Vi er simpelthen blevet noget vi ikke tidligere har været – vi er blevet uundværlige! Og vi skal nu noget vi aldrig rigtig har turde; vi skal være dem der sætter dagsordner. Vores faglighed skal være med til at redde verden! Vi skal i endnu højere grad udfolde vores fag med al den vildskab, de egenskaber, skaberkræfter og uforudsigeligheder der ligger i den natur vi arbejder med, og i dag bringer helt tæt på mennesker – den natur vi alt for længe har holdt i kort snor.

Foto: Herlev Hospital Fotograf: SLA

Nu er det mere end nogensinde os der skal bidrage med de nødvendige strategier og dermed de gode svar på klimaudfordringerne og biodiversitetskrisen for vi er rigtig gode til det tværfaglige og er i sidste ende dem, der har kundskaberne til rent faktisk at føre løsningerne ud i livet. Vi er dem, der oven i alt det tekniske, politiske og lovmæssige kan skabe levende og knaldgrønne omgivelser med masser af naturkræfter der giver velfungerende, smukkere og mere meningsfulde omgivelser for mennesker. For det virker. Og det kan lade sig gøre. Og vi er faktisk i gang – byerne bliver stadig vildere, mere oplevelsesrige og samtidig mere tilpasningsdygtige overfor regn, rusk, støj, støv og kedsomhed!

Nu er det os, der skal vise hvad naturen kan gøre for byen, og hvad vi alle kan få ud af masser af regn og masser af store træer. Det er os, der skal fortælle at højt græs ikke blot er smukt, men rent faktisk fungerer som levested for tusindvis af insektarter og ikke bare to, fordi vi ellers plejede at slå det. Nu har vi mere end nogensinde brug for borgere, biologer, anlægsgartnere og driftsfolk med masser af interesse og viden om planter, natur og økosystemer og vi skal blive endnu bedre til at overbevise politikere, bygherrer og gud og hver mand om, at landskabsarkitekten skal helt frem i bussen.

Men også på vores landskabsarkitektuddannelser skal vi have fokus på vores helt centrale rolle i løsningen af disse store udfordringer. Faget har et enestående momentum for at tiltrække de nye og unge talenter, de unge som er så engagerede i netop denne dagsorden – og som har vist os, at de er klar til at kæmpe for en anderledes fremtid. Det er helt afgørende at de studerende bliver bedst muligt rustet og forstår, at netop denne del af arkitektfaget faktisk ændrer vores verden lige nu med afgørende, synlig og mærkbar effekt.

Vi har et momentum og det skal vi bruge.

Psst! Find link til de øvrige interessante MDL Postkort som vi har bragt henover sommeren her

Linjer i Landskabet, Aakirkeby / RUBOW Arkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >