Postkort fra landets landskabsarkitekter

AKTUELT / 26.05.20

Foto: Foreningsvej, Klitmøller. Fotograf: Mette Johnsen.

Danske Landskabsarkitekter har inviteret en række medlemmer til at sende et ”Postkort” hvor de fortæller om, hvad der optager dem netop nu. Mdl Søren Kristensen skriver her om den jyske vestkyst

Danske Landskabsarkitekter har inviteret en række af vores medlemmer til at sende et ”Postkort”  hvor de fortæller om, hvad der optager dem netop nu. Hvad ligger dem på sinde rent fagligt i relation til vores samfund. Vinklen har været fri. Der ligger megen viden gemt, som fortjener at der kommer yderligere fokus på. Og ikke mindst et ønske om at dele, at rette opmærksomheden på nye markører og gode eksempler. Vi starter på den jyske vestkyst sammen med mdl Søren Kristensen.

VAND I SIGTE

Af Søren Kristensen, partner i LABLANDmedlem af DL’s fagdommerpanel.

”Tager vi os tiden til at lytte til hinanden og møde hinanden i øjenhøjde, kan vi favne kompleksiteten og faktisk lære af den. Vi sætter derfor mennesker før arkitekturen og sætter dialogen først i alle vores projekter”

– Citat LABLAND

Der var engang
Helt derude, hvor gadelamperne forsvinder og stjernerne tager over. Hvor ligusterhækkene erstattes med marehalm og bliver til højt græs mellem husene. Hvor det lokale mødested er havnen og asfalten løber ud i sandet for enden af vejen. Hvor havet, fjorden og naturen gennem århundreder har sat rammerne for den barske hverdag og givet smør på brødet. Helt derude møder vi kystlandskabet og de små lokale havnebyer. Et hverdagsliv i forandring over tid, hvor opkøb af kvoter og nedgang i fiskerierhvervet betød, at bådene langsomt forsvandt fra de små havne og langs kysterne. Livsgrundlaget for mange småerhverv i områderne forsvandt. Resultatet blev faldende huspriser, mørke vinduer og tomme bygninger til salg, byer og havneanlæg i forfald. Sådan var det engang, men sådan er det ikke mere. Noget er i forandring. Noget nyt er på vej.

Vores natursyn er i forandring
Naturens ramme er i udvikling og interessen for naturen er kommet stærkt tilbage. Hvor den tidligere var barsk og blev oplevet med frygt, opholder man sig i dag i naturen, fordi man gerne vil udfordre egen krop og egne evner, eller fordi det bare er rart og hyggeligt, bekvemt og afstressende; et afbræk fra hverdagens hektiske liv. Med et arbejdsmarked i hastig forandring, hvor hjemmearbejdspladser og videomøder vinder frem, er det blevet muligt at kombinere karriere og familieliv med drømmen om at flytte ud midt i naturen. Det giver ikke kun grundlag for nye livsformer men også et bæredygtigt fundament for nye kommercielle initiativer. Friluftslivet er på vej til at blive en bæredygtig kilde til udviklingen af landdistrikterne og kystlandskaberne. Noget, som gæster og turister udefra vil køre langt efter for oplevelsens skyld. Noget som vil skabe vækst og muligheder blandt de lokale erhverv og gør oplevelsen af stedet til noget helt særligt.

”Hou er en ladestation, hvor man har ro efter en travl arbejdsdag – det er som at være på ferie hver dag”

Citat fra Houboer i Hou, Nordjylland

Foto: Regel Bau 411. Fotograf: Ole B. Petersen.

Fra kystfiskeri til oplevelsesøkonomi
I Slettestrand – et tidligere fiskeleje i bunden af Jammerbugten, der gennem generationer har drevet fiskeri fra stranden – blev kystfiskeriet indstillet i 1999 og kystlandingspladsen lå derefter øde hen. I 2007 blev foreningen Han Herred Havbåde stiftet og stedet fik fondsstøtte til genopførelsen af landingspladsen og et nyt bådebyggeri. I 2011 lykkedes det foreningen at indvi Havbådehuset – et nyt, moderne bådeværft med tilhørende formidlingsbygning. Ud over at formidle historien om bådene og det lokale kystfiskeri danner Havbådehuset også rammen for lokale foreningsmøder, markeder og bæredygtighedsfestival med lokalt producerede produkter, sangaftener og kunstudstillinger mv. Grundstenen for genopdagelsen af kystfiskeriet var lagt, bådene på vej tilbage på strandene og man havde fået et nyt fælles samlingspunkt i Slettestrand. I den samme periode anlagde Feriecenter Slettestrand et af Danmarks bedste mountainbikespor. Sporet løber fra Slettestrand gennem Svinkløv Plantage og runder toppen af Svinklovene hvorfra man oplever en storslået udsigt over hele Jammerbugten. Sporbygningen udnytter de naturlige terrænforhold i området og naturen er blevet interessant og tilgængelig for en ny målgruppe.

MTB-sporet, naturen og områdets afslappede atmosfære har de seneste år trukket stadig flere gæster til Slettestrand, og sammen med genopdagelsen af kystfiskeriet i Slettestrand og Thorupstrand har det startet en ny æra for den videre udvikling af livet langs kysten i Jammerbugten. Parkeringspladsen ved trailheadet er udvidet til det dobbelte og ferielejligheder og sommerhuse har fået lys i vinduerne – også udenfor sæsonen. Thorupstrand og Slettestrand er kommet på danmarkskortet. Naturen og kystfiskerkulturen er blevet en bæredygtig forretning. Noget, der skaber vækst og udvikling i et område, hvor udviklingen bygger på stedbundne potentialer forankret i lokale ressourcer og drevet af lokale kræfter i området.

Kvalitetsturisme og nålestik
LABLAND er et tværfagligt eksperiment og tegnestuen består af specialister i arkitektur, antropologi, sociologi, landskab, kunst og oplevelsesdesign. Vi bruger vores udviklingsprocesser og de tidlige faser i projekterne til at gro en fælles kultur op omkring et sted og har altid for øje at vores arkitektur fremmer, skaber og støtter op om fællesskabet. For os handler turisme om alt andet end metervarer og merchandise. Turismen i Danmark skal i stedet udvikles med en stærk forståelse af stedets identitet, en stor grad af tilstedeværelse og dialog på stedet og med afsæt i lokale ressourcer og de stedsbundne potentialer i området.

Destinationsudvikling starter derfor hos dem, der allerede bor her i forvejen. Her opstår synergien i mødet mellem de lokale, folk udefra og stedet. Her oplever vi sammen fordums storhed, taler om mulighederne og gennem arkitektoniske nålestik skærper vi fokus, oplevelsen og formidling af stedet. For hvis de lokale er stolte af deres sted, så har turisterne også lyst til at blive en del af det og komme tilbage til området for at opleve det igen. Sammen skaber vi nålestik og bæredygtige ramme hvor følgevirkningerne af turismen er udviklingen af det lokale erhverv, der skaber flere arbejdspladser og på sigt øget bosætning i området.

”Skab eksklusive oplevelser og tilbud for både krop og sjæl. Flere besøgende i ’albuesæsonen’ vil løfte det forretningsmæssige grundlag for Tambohus Kro & Badehotel samt sikre liv i havnen og på kroen en større del af året. Tambohus skal være en destination, der lever hele året rundt”

– En helhedsplan i øjenhøjde, Tæt på de kystnære områder i Struer Kommune

Foto: LABLAND.

Feltstudier og samtaler på havnen
Arkitekten og Antropologen skal sammen gøre os kloge nok til at kunne træffe de rette rammesættende beslutninger, hvor inddragelsen skal styrke ejerskabet og skabe en fælles kultur, der bygger op omkring stedet og de mennesker, der bor herude. Vi prioriterer derfor projekternes indledende faser højt og indhenter relevant viden gennem feltstudier og samtaler med de lokale aktører ude på stedet. Her står vi midt i hverdagen, taler om den mens vi sammen kigger på de stedbundne potentialer og drømmer om fremtiden for området. Det handler om forståelsen for stedet og de mennesker, der bor og bruger stedet i dagligdagen. Lykkes det at skabe liv på de bynære havne og langs kysterne, vil det også have en afsmittende effekt på detailhandlen i den nærliggende by.

I det følgende afsnit, har jeg kort beskrevet 3 udvalgte cases, der gennem arkitektoniske nålestik iscenesætter og løfter oplevelsen af naturen og de stedbundne potentialer og skaber en bæredygtig ramme for det lokale erhverv og turismen i områderne.

Udsigt til surf og lyden af rislende vand i Klitmøller
Klitmøller har gennem det seneste årti oplevet en markant stigning af tilflyttere til byen og betragtes af mange som hovedstaden for surf på vestkysten. Her er der et ønske om at skabe nye mødesteder i byen og på samme tid gøre en større del af naturen i området tilgængelig. I samarbejde med Thisted Kommune, Realdania, lodsejerne og borgerne i Klitmøller har vi skabt en ny rekreativ natursti langs Klitmøller Å, der også er en trafiksikker skolevej for eleverne til Klitmøller Friskole. Mødestederne langs åen er udformet som arkitektoniske nålestik, der på forskellig vis iscenesætter oplevelsen af åens vand og den omkringliggende natur. Her kan man sidde, ligge, lytte og mærke åens vand omkring fødderne. Mødestedernes placering er valgt i samarbejde med arbejdsgruppen og lodsejerne. I løbet af de kommende måneder tages det næste skridt ved etableringen af en ny adgang til Signalmasten på toppen af Stågbak med udsigt til surferne på havet. Derudover skal stien forsætte som trædesti frem til Vandet Sø, der udvikles i samarbejde med blandt andre Nordeafonden og Nationalpark Thy og lodsejerne.

Kulturrevolutionen raser og vinden blæser i Oddesund
I Oddesund, hvor landet spidser til fra begge sider, har bunkerne gennem mange år præget billedet, når man krydser Oddesundbroen. De var der bare, man så dem egentlig ikke og kørte bare forbi. Men sådan er det ikke mere. Ideen til kunst i bunkerne blev skabt i maj 2017, hvor en lokal arbejdsgruppe besluttede at lave et udstillingssted med fokus på lyd, lys og video på højt internationalt niveau i bunkeren med navnet Regel Bau 411. I årene forud havde man sideløbende arbejdet på at rejse midlerne til opførelsen af et formidlingsfyrtårn, som LABLAND skitserede i 2013 og som skulle formidle naturen og kulturen i området. Sammen med Regel Bau 411 blev dette startskuddet til de første store forandringer i området, som i dag er blevet synlig og en stor turistattraktion i Struer Kommune.

I løbet af de kommende måneder skal vi sammen med en lokal arbejdsgruppe i Oddesund og Struer Kommune bygge videre på tiltagene i området. Her skal vi blandt andet transformere og renovere Garnhuset, Gl. Havn samt en bunker, der i fremtiden bliver til et kunstrefugium. Her kan man som turist overnatte i bunkeren med fuld forplejning fra områdets lokale producenter mens man oplever livet omkring, vinterbader og tager en tur i havkajakken på Limfjorden. På samme tid skal koblingen mellem områdets tilbud styrkes i form af en fysisk forbindelse på tværs af vejen under broen. Dette skal samle formidlingen og skabe en helstøbt oplevelse af bunkerne, fiskerkulturen og naturen i området. En oplevelse, der afrundes med et måltid mad på den lokale bistro.

Foto: Venø Havn. Fotograf: Christian Mortensen.

Venø Havn – et knudepunkt for øliv og Limfjordens ressourcer
Venø, der er med i Sammenslutningen af Danske Småøer, fik i 2018 lavet udviklingsplanen, Venø – forsat i udvikling, der blandt andet peger på havnen som øens lokale mødested. I helhedsplanen for de bynære havne i Struer Kommune, der bruger begreberne Nålestik, Styrkeposition, Pejlemærker og Trædesten i tilgangen og udviklingen af de enkelte områder, fremhæver vi havnens Styrkeposition som Knudepunkt for øliv og Limfjordens ressourcer. Fokus er på formidling af øens råvarer og Limfjordens ressourcer forankret i det lokale erhverv og Limfjorden, men også på havnen som et dagligt mødested for efterskolens elever og beboerne på Venø. Her bliver Fjordens Hal og Havnehuset i fremtiden centrale bygninger og havnens tyngdepunkter i hver sin ende af havnen.

Sammen med en transformation af havnens kanter bliver Fjordens Hal et mødested for fjordsportsudøvere på Venø Havn; herunder efterskolens elever. Fjordens Hal vil også i fremtiden danne rammen om events, markeder og festivaller for turisterne, når de læger vejen forbi Venø. I tillæg vil Fjordens Hal kunne tilbyde primitive overnatningsmuligheder for turister oppe under taget, der understøtter ønsket om flere overnatningstilbud, når man vandrer, cykler eller sejler rundt langs fjorden. Havnehuset bliver i fremtiden øens forsamlingshus, hvor turister og lokale mødes på tværs og hvor øens lokale råvarer også bringes i spil. Her vil man blandt andet kunne smage Venølam og kartofler, drikke champagne og spise østers eller smage på andre af øens specialiteter, mens man får sig en snak med de lokale i området. Her vil man også i fremtiden kunne købe de lokale produkter og få en god oplevelse af ølivets mange herligheder, der måske giver smagen på mere og lysten til at komme tilbage.

”Når det er så lille en ø med så få mennesker, så giver det noget, når man giver lidt af sig selv. Vi kender jo alle sammen hinanden og hilser på hinanden oppe ved færgen. Det gælder om at give så meget igen, at vi kan hjælpe hinanden og bruge hinandens ressourcer. Det giver noget synergi til hele ø-ånden.”

– Citat Kristian Borbjerggaard, ejer af Venø Seafood

Linjer i Landskabet, Aakirkeby / RUBOW Arkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >