Præsentation af DLs udvalg: Bestyrelsen

AKTUELT / 06.03.19

Foto: DL’s bestyrelse fra venstre: Catrine Hancke, Martin Hedevang Andersen, Philip Dallerup Christensen, Thomas Lindtorp Pedersen, Susanne Renée Grunkin, Jakob Sandell Sørensen, Louise Irminger Axholm, Tine Gils. Ikke til stede: Elzélina Van Melle, Ole Mouritsen. Fotograf Henriette Bonde.

DL præsenterer i ugerne op til Generalforsamlingen de forskellige udvalg, så du ved hvad de foretager sig og måske får blod på tanden til selv at opstille

DLs Generalforsamling 2019 er lige om hjørnet og det betyder, at nogle poster skal tildeles nye ansigter. I den forbindelse præsenterer vi i ugerne op til Generalforsamlingen de forskellige udvalg, så du ved hvad de foretager sig og måske får blod på tanden til selv at opstille. På linket nedenunder kan du se, hvilke udvalgsposter der er på valg. Husk allerede nu at tilmelde dig generalforsamlingen, der finder sted fredag d. 29. marts med festforelæsning kl. 14, og generalforsamling kl. 16.

Læs mere om opstilling og generalforsamling.

Læs også om dette års festforelæsning med Nigel Dunnett.

Foto: Nigel Dunnett's plantedesign på Barbican Arts Centre i London for City of London Corporation & The Barbican Estate Office © Nigel Dunnett.

I denne uge præsenteres Danske Landskabsarkitekters bestyrelse som koordinerer udvalgsarbejdet, tildeler økonomiske ressourcer og praktisk bistand til foreningens medlemmer. Bestyrelsen medvirker bl.a. til afholdelse af faglige konferencer, events og arrangementer – traditionelle som spontane – i hele landet. Bestyrelsen arbejder på at sætte faget i fokus med debatindlæg og andet bl.a. for at gøre opmærksom på og fremme landskabsarkitekturens rolle i samfundet.

Bestyrelsen består af syv medlemmer der vælges på den årlige generalforsamling. Derudover vælges to suppleanter der sidder for et år ad gangen. Endvidere vælges en studenterrepræsentant fra en af de tre uddannelsesinstitutioner.

Bestyrelsesmedlem gennem fire år, Louise Irminger Axholm, direktør og partner i Danielsen Urban Landscape, siger følgende om bestyrelsesarbejdet:

“Som bestyrelsesmedlem i DL, er der en stor kontaktflade med de mange facetter af faget. Det er både spændende og udfordrende, da der er mange interessante og relevante emner at tage fat i. Men det er også begrænsningens kunst, for hvad er vigtigst, og hvor er der størst sandsynlighed for, at det arbejde der lægges i bestyrelsens mange ansvarsområder, faktisk kan gøre en forskel.

Bestyrelsesarbejdet er drevet af motivation. Det er frivilligt arbejde, som for de flestes vedkommende skal passes ind ved siden af job, familieliv etc. Har du lyst til at udvide dit faglige netværk, få adgang til en masse spændende arrangementer i kraft af din post i bestyrelsen, og sidst men ikke mindst, være med til at præge de tendenser der tegner faget i dag, så er en bestyrelsespost i DL det bedste sted at være.”

Læs mere om Danske Landskabsarkitekters bestyrelse.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >