Præsentation af DLs udvalg: Redaktionsudvalget

AKTUELT / 12.03.19

Foto: Et lille udpluk af nogle af de mange udgivelser af tidsskriftet LANDSKAB. Fotograf: Frederik Guntofte.

DL præsenterer i ugerne op til Generalforsamlingen de forskellige udvalg, så du ved hvad de foretager sig og måske får blod på tanden til selv at opstille

DLs Generalforsamling 2019 er lige om hjørnet og det betyder, at nogle poster skal tildeles nye ansigter. I den forbindelse præsenterer vi i ugerne op til Generalforsamlingen de forskellige udvalg, så du ved hvad de foretager sig og måske får blod på tanden til selv at opstille. På linket nedenunder kan du se, hvilke udvalgsposter der er på valg. Husk allerede nu at tilmelde dig generalforsamlingen, der finder sted fredag d. 29. marts med festforelæsning kl. 14, og generalforsamling kl. 16.

Læs mere om opstilling og generalforsamling.

Læs også om dette års festforelæsning med Nigel Dunnett.

Foto: Nigel Dunnett's plantedesign på Barbican Arts Centre i London for City of London Corporation & The Barbican Estate Office © Nigel Dunnett.

I denne uge præsenterer vi DL’s redaktionsudvalg. Redaktionsudvalget er det maskinrum der udgivelse efter udgivelse i samarbejde med bladets redaktør sørger for, at indholdet af tidsskriftet LANDSKAB lever op de standarder og den kvalitet, både nye og gamle medlemmer forventer og fortjener.

Udvalget laver alt lige fra at diskutere og planlægge indhold, anmelde bøger og udstillinger samt skrive artikler til tidsskriftet. I denne omgang skal stolene tilfalde to nye udvalgsmedlemmer samt en enkelt suppleant.

Redaktionsudvalget afholder minimum 4 møder om året – mødefrekvensen afgøres dog af redaktøren. I en årrække har udvalget være på studietur med støtte fra Statens Kunstfond og Danske Landskabsarkitekter, der har ligget til grund for et temanummer om rejsen. Seneste nummer har omhandlet engelske haver, mens næste nummer af LANDSKAB har Paris som omdrejningspunkt.

Foto: Liv Oustrup. Fotograf: Thomas Rahbek.

Afgående redaktionsudvalgsmedlem Liv Oustrup, landskabsarkitekt mdl og Ph.D. i landskabsforvaltning, siger sådan om udvalgets arbejde:

“I Redaktionsudvalget har jeg fået indflydelse på fagets faglige stemme, både ved at skrive, men også ved at debattere med de andre udvalgsmedlemmer – og dermed pege på relevante emner, som kan tages op. Møderne i udvalget er altid spændende og fagligt givende, og så har vores udlandsture været fantastiske uanset, om emnet har været historisk eller nutidig havekunst.”

Læs mere om tidsskriftet LANDSKAB og tilgå tidligere numre.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >