Rødovre Kommune søger en leder til Miljø- og Naturafdelingen

AKTUELT / 15.10.25

Rødovre Kommune søger en dynamisk leder fra 1. januar 2026, der vil gøre en afdeling med god trivsel og høj faglighed endnu bedre. Er du vores nye leder af miljø- og naturafdelingen?

Om afdelingen

Miljø og Natur er en af tre afdelinger i By & Miljø i Teknisk Forvaltning. De to andre er Byggesag & Erhverv samt Plan & Data. Du vil indgå i ledergruppe med lederne fra de to andre afdelinger og Chef for By og Miljø.  Teknisk Forvaltning er, foruden By og Miljø, organiseret i Kommunale Ejendomme og Vej, Park & Anlæg samt et sekretariat.

Du får som leder af Miljø og Natur ansvar for personaleledelsen af 13 medarbejdere, og du kommer til at indgå i ledergruppen i forvaltningen.

Arbejdsområderne i Miljø og Natur omfatter jord, vandløb, drikkevand og grundvand, myndighedsopgaver og formidling på affaldsområdet og naturområdet, Vestvolden og fredninger, virksomhedstilsyn og klagesager og skadedyrshenvendelser. Derudover arbejder Miljø og Natur med kommunens selskaber på miljø- og forsyningsområdet. Så der er mange fagområder, men du behøver heldigvis ikke at vide alt.

 

Om jobbet

Som leder af Miljø og Natur skal du være en medspiller i en stærk og fleksibel organisation, og styrke afdelingen i at eksekvere på kerneopgaven og  samarbejdet med resten af kommunen.

I jobbet skal der balanceres mellem både at kunne være en relevant sparringspartner for de medarbejdere, som sidder med stor faglighed, og at kunne bidrage til ledergruppen og området By og Miljø. Du skal således både kunne have fokus på det langsigtede og detaljerne – men du skal nok få masser af hjælp og opbakning.

Som leder i Miljø og Natur vil følgende være særligt vigtigt de kommende år:

  • Holde fast i og udvikle arbejdsmiljøet, så der fortsat holdes et højt humør kombineret med en effektiv arbejdstilrettelæggelse
  • Bidrage til kommunens store miljømæssige ambitioner og planer samt udførelsen af disse
  • Opbygge gode relationer til medarbejdere, ledere, politikere og samarbejdspartnere på tværs af forvaltningen, kommunen og nabokommuner, så samarbejdet om både små og store opgaver kan løses gnidningsløst i hverdagen.
  • Arbejde med at gøre ”Sammen om Rødovre” til en endnu større del af DNA’et i Miljø og Natur herunder videreudvikle afdelingens arbejde med myndighedsrolle – og kommunikation

Om dig

  • Du har sandsynligvis en lang videregående uddannelse med et solidt kendskab til miljøområdet og kendskab til jura.
  • Du har erfaring med eller lyst til ledelse af fagligt stærke og selvstændige medarbejdere
  • Du har erfaring som embedsmand og lyst til at arbejde i en politisk organisation, hvor forandring og udvikling er et vilkår.

Disse egenskaber er særligt vigtige for os

  • Du har stærke kommunikative og relationelle kompetencer.
  • Du er en god personaleleder, der bruger fleksibilitet, tillid og pragmatisme som værktøj, og har øje for motivation og udvikling for den enkelte medarbejder.
  • Du har en stærk interesse i miljø og natur-området og tager imod faglig hjælp og input
  • Du har blik for den faglige og sociale sammenhængskraft på arbejdspladsen.
  • Du kan lide at være et sted, hvor der er mange bolde, der skal gribes og bringes videre i organisationen.
  • Du skaber klare rammer og sikrer systematik og overblik i opgaverne, og du evner at prioritere, så både processer og resultater er klart værdiskabende for helheden.
  • Du giver gerne en hånd med det praktiske og driftsmæssige opgaver, når det bliver nødvendigt.

 

Derfor skal du vælge os

Vi er en organisation med stærke fundamenter:
Teknisk Forvaltning har engagerede medarbejdere, der vægter en uformel tone, har høj social kapital, en solid positiv ånd præget af tillid, gensidig respekt og stærke relationer, hvor kolleger hjælper hinanden på tværs af fagområderne. Arbejdsmiljøet er velfungerende og tonen er uformel.

Vi har en høj faglighed og medarbejderne samt ledere sikrer dagligt kvalitet og kontinuitet i opgaveløsningen samtidig med fokus på en god trivsel.

Ansøgningsfrist: 13. november 2025

Læs mere om jobbet, samt løn- og ansættelsesvilkår her.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >