Rundgang i Aarhus med MBYland

AKTUELT / 27.09.21

Æbeløgade - et nyt kvarter ved Botanisk Have i Aarhus. Fotograf: Mikkel Frost/ CEBRA

Danske Landskabsarkitekter inviterer i samarbejde med Forbundet Arkitekter og Designere og Arkitektforeningen Østjylland på rundgang med den århusianske landskabsarkitekttegnestue MBYland til tre af tegnestuens nyere projekter i forskellige boligområder i Aarhus. Her vil byrums- og landskabsarkitekt MDL Mette Bruun Yde og hendes team fortælle om projekterne og tankerne bag

Sightseeing program:

16.00-16.35 Æbeløgade: http://www.mbyland.dk/aebeloegade

16.55-17.20 Legeskråning Risskov: http://www.mbyland.dk/risskov-skole

17.25-18.00 Boligområde med renoverede udearealer i Risskov: http://www.mbyland.dk/risskov-boligomrde

I pavillonen på Dybbølvej serveres vi økologiske flødeboller og sodavand.

Tid: d. 14. oktober 2021 kl. 16 – 18.15
Mødested: Æbløgade 2 i porten, Aarhus C
Fælles transport fra Æbleøgade til Risskov og kl. 18 retur til Aarhus C

Arrangementet er gratis og forbeholdt medlemmer af FAOD, Arkitektforeningen Østjylland og DL.

Tilmelding nødvendig af hensyn til planlægningen senest d. 11. oktober til [email protected]– Begrænset antal pladser efter først til mølle-princippet.

Vi glæder os til at se jer.

Projektet Legeskråning til Risskov Skole. Fotograf: Gitte Hansen

Projektet i Æbeløgade ligger i det historiske Øgade-kvarter i Århus og grænser op til byens botaniske have. Vi har genfortolket Øgade-områdets karakteristiske arkitektoniske elementer med begrønnede murstenfacader, grønne gårde og hyggelige gader med små pladser. Sammen skaber disse elementer en ny og moderne Øgade-arkitektur, der bygger på områdets iboende atmosfære med et dynamisk og varieret udtryk. (Foto øverst)

Projektet Legeskråning til Risskov Skole er til eleverne fra 0.-2. klassetrin, hvor børnene får rig mulighed for at bolte sig i de mange forskellige legemuligheder, med bl.a. klatrevæg, balancegang, og klatrehule.

Projektet Boligområde Risskov – Pavilloner, legeområde og belægninger er udearealer til boligforening i Risskov. Til beboelsesområdet ved Dybbølvej opføres der bl.a. nye udendørs opholdsarealer, pavilloner og legepladser. Alt dette er med til at forbedre kvaliteten af området, og skabe glæde for beboerne. (Foto nedenfor)

MBYland kombinerer klassisk landskabsarkitektur med en kreativ tilgang til urbant design. Tegnestuens projekter opstår i en specifik og undersøgende dialog med stedet, brugerne, klienten og den særlige situation i det offentlige rum. Kunst og scenografi fungerer som værdifulde bidrag i formgivningen af nye, åbne former for byer og landskaber.

Pavilloner, legeområde og belægninger er udearealer til boligforening i Risskov. Fotograf: MBYland

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >