Rundvisning på taghaverne ØsterGRO og klimakvarter Østerbro

AKTUELT / 17.05.23

Skt. Kjelds Plads. Foto: Mikkel Eye

Kom med på tur når Danske Landskabsarkitekter inviterer på besøge hos Danmarks første tagfarm og bylandbrug og Københavns første klimatilpassede bydel

Vi starter med rundvisning af taghaverne ØsterGRO, og mødes på gaden og tager elevatoren op på taget af det gamle bilauktionshus, hvor ØsterGRO fortæller historien om det økologiske iværksætterlandbrug.

Herefter fortsætter turen med en rundvisning i klimakvarter Østerbro, hvor mag. art. i filosofi og BA i kunsthistorie Frederik Lindskov, fortæller om klimaprojekterne i kvarteret, som var nogle af de første i landet.

Turen går forbi Skt. Kjelds Plads, Kildevældsparken, en gårdhave i Askøgade, Bryggervangen og Tåsinge Plads, og Frederik Lindskov giver et bredere perspektiv på projekterne og områdets historie ud fra en baggrund indenfor arkitektur, kunst og historien om klimaforandringerne.

Turen slutter på Hahnemanns Køkken, Skt. Kjelds Plads, kl. 18, hvor der serveres en forfriskning til dem, der har tid og lyst.


Tid: onsdag den 7. juni, kl. 15:50 – 18:00
Mødested: ved ØsterGRO, Æbleøgade 4, København Ø
Tilmelding: via dit medlemslogin senest d. 6. juni.

Det koster 50 kr. at deltage i turen som bliver opkrævet ved næste kontingentopkrævning.  Bemærk at der er begrænset antal pladser, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
NB: Ledige billetter tilbydes til ikke-medlemmer for 150 kr. Kontakt sekretariatet for tilmelding på [email protected].

ØsterGRO. Foto: Karen Sejr

Om ØsterGRO

ØsterGRO er Danmarks første tagfarm og et lokalt bylandbrug på 600 kvadratmeter, hvor byens borgere kan komme helt tæt på fødevareproduktionen. Her kan man følge økologiske grøntsagers vej fra jord til bord gennem rundvisninger, workshops, undervisning og middage. ØsterGro er også en CSA forening CSA-forening (Community Supported Agriculture) som brødføder 40 lokale familier i høstsæsonen.

Forestil dig et tag fyldt med jord, grøntsager, bier, høns, kaniner, regnorme og kompostering med høstdage, workshops, formidling, fællesskab – og restaurant! Dette er visionen bag bylandbruget, ØsterGRO.

Læs mere her

Skt. Kjelds Plads. Foto: Mikkel Eye

Om Klimakvarter Østerbro

Klimakvarteret på Østerbro er Københavns første klimatilpassede bydel.

Her arbejder Københavns Kommune sammen med en række forskellige samarbejdspartnere og beboerne i kvarteret om en fælles vision: At gøre kvarteret på Østerbro til Københavns grønneste brokvarter og samtidig klæde området på til at modstå de store regnmængder, vi har oplevet ved de seneste års skybrud.

I klimakvarter udvikler Københavns kommune de metoder og den ekspertise, der skal i brug, når resten af København – over de næste 20 år – bliver fremtidssikret mod kraftigere regn og skybrud.

Læs mere her

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >