Skumring og nat

AKTUELT / 02.07.19

Foto: Frederiksholms Kanal i København. Fotograf: Anne Bay.

Hvordan ser dit projekt ud om aftenen? Lige nu er det midsommer, så vinter og skumring fra kl. 16 er næsten ikke til at forestille sig. Ikke desto mindre er dine ambitioner for belysningen helt afgørende for oplevelsen og brugen af anlægget om nogle få måneder

Af Anne Bay, direktør Dansk Center for Lys

Alt lys manipulerer med de visuelle oplevelser – også dagslyset. Men kunstlyset har den store fordel, at vi selv kan styre det. Det er belysningen, som afgør, hvad man ser først, og hvad man ikke ser. Det er lyset, som skaber rum, sikkerhed, tryghed og stemning i landskabsarkitekturen om aftenen. Det er lyset, som i det hele taget muliggør anvendelse af et område efter mørkets frembrud. Så belysningen er helt naturlig del af det veludførte projekt.

Det gode lysdesign tager selvfølgelig udgangspunkt i menneskers behov: Hvem skal færdes her, er de unger eller gamle (hvor godt ser de?), og hvad skal de foretage sig? Dernæst må man spørge sig selv om, hvordan de kan færdes sikkert, og om lyset i samspil med omgivelserne skaber en passende stemning og tryghed. Wayfinding er også nært knyttet til belysning. Forskningen viser, at lys er langt stærkere end skiltning, når det gælder om at lette navigation, da folk simpelthen helst går mod de lyseste steder. Lyset kan bruges til at skabe fokus, ligesom en bevidst mørklægning selvfølgelig kan skjule områder og ting, som man helst ikke skal se.

Og det er ikke så enkelt endda: Hvornår er spots en god idé, og hvad kan man bruge pullerter til? Hvordan skaber man lys, der ikke blænder? Hvor meget lys skal der til, og hvilken farve er passende? Der er masser af detaljer, som man have styr på for at kunne designe med lys, og stille krav i sit udbud.

I disse tider er der måske særlig to modefænomener i belysningen, som man skal håndtere særlig varsomt. Spotbelysning er godt til at oplyse udvalgte genstande eller overflader, men er vanskelig at bruge til almenbelysning f.eks. af en plads. Dette skyldes, at det er svært at undgå blænding, og det eneste man kan gøre ved det er at sætte projektørerne på nogle meget høje maste og at undgå at kippe dem mere end 15 grader. Ligeledes er meget lave og endda nedgravede armaturer, som kaster et strejflys ud på f.eks. en sti, meget populære. Imidlertid er det meget svært at oplyse andet end de allernærmeste centimeter, da lysintensiteten vil falde med noget der ligner kvadratet på afstanden. På den måde vil de lave armaturer kun kunne tegne en slags linje af lysende pletter, men vil ikke kunne oplyse fladen.

Begge disse belysningstyper vil have svært vil at oplyse brugernes ansigter på en meningsfuld måde. For projektørernes vedkommende oplyses ansigter generelt med lovlig hårde skygger, mens de nedgravede armaturers lys slet ikke når frem til ansigterne. Ansigtsgenkendelse har stor betydning for tryghedsoplevelsen.

I langt de fleste projekter vil det derfor være en stor fordel at indtænke lysdesignet fra starten. Anlæggets attraktion og funktion i tusmørke og eftermørkets frembrud kan ikke overlades til tilfældigheder. For nogle få år siden fik vi også i Danmark en masteruddannelse i lysdesign, som stadig udbydes på Aalborg Universitet, København. Omdrejningspunktet er ikke lamper, men (selvfølgelig) rum, og hvordan lyset medierer rumopfattelser. Også hos Dansk Center siger vi ”Start ikke med armaturet” til vores kursister, når det handler om lysdesign. Det er let at forelske sig i nogle bestemte armaturer, som måske er flotte eller bare diskrete i dagslys, men som måske slet ikke egner sig til at løse en egentlig belysningsopgave. Enhver kan lave lys, men hvad med belysning?

Læs mere om Dansk Center for Lys.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >