Social bæredygtighed – hvordan kan natur og kulturmiljø bidrage?

AKTUELT / 08.08.22

Arrangementet er en del af Norges formandskab for Nordisk Ministerråd 2022. Norsk Klima- og miljøminister Espen Barth Eide åbner arrangementet. Billede: Klima- og Miljøministeriet

Hvordan kan naturen og kulturmiljøet bidrage til et bedre samfund, bedre livskvalitet og bedre sundhed? Det norske Klima- og Miljøministerium inviterer den 12. september 2022 til et nordisk webinar om natur, kulturmiljø og social bæredygtighed

Bæredygtig udvikling defineres ofte som “udvikling, der opfylder nutidens behov uden at ødelægge mulighederne for fremtidige generationer for at få deres behov opfyldt.” Begrebet bæredygtighed består af flere dimensioner. Det er almindeligt at opdele det i miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

Social bæredygtighed er et bredt begreb, der omfatter flere faktorer, både fysiske og ikke-fysiske. Nogle af de faktorer, der kan knyttes til begrebet, er: sundhed og livskvalitet, lige adgang til ressourcer og goder, inklusion, deltagelse, stedsidentitet, tilhørsforhold, sikkerhed og levedygtighed.

Det nordiske webinar vil give nogle perspektiver på, hvordan naturen og det kulturelle miljø kan bidrage til den sociale bæredygtighedsdimension. Emnet vil blive belyst ud fra en nordisk kontekst.

Arrangementet er en del af Norges formandskab for Nordisk Ministerråd 2022. Klima- og miljøminister Espen Barth Eide åbner arrangementet.

Tid: 12. september 2022 kl. 11–13:30
Pris: Webinaret er gratis og åbent for alle interesserede.
Tilmelding:  Læs programmet og tilmeld dig her

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >