Solceller i det åbne land skal være multifunktionelle

Af Pawel Antoni Lange, PR- og Kommunikationskonsulent, Cand. mag.

Den 8. marts afholdt Solar City Denmark, Arkitektforeningen og Foreningen for Bygnings- og landskabskultur, og Danske Landskabsarkitekter online-arrangementet ’Solceller i det åbne land’ hvor over 200 interesserede kiggede med og deltog i debatten om de energilandskaber, der i disse år skyder op i det danske landskab.

Susanne Renée Grunkin var, i hendes egenskab som formand for Danske landskabsarkitekter, moderator for arrangementet og fortalte indledningsvis, at de fire foreninger i 2021 har indgået et partnerskab for handling. ”Vi alle er optaget af energilandskaber, der i stigende grad sætter præg på Danmarks landskaber,” fortalte Susanne Renée Grunkin og supplerede ”Alle fire foreninger har sat ord på vores holdninger til energilandskaber. Det handler om at fremme den arkitektoniske kvalitet, om at sikre velintegrerede energilandskaber, at Danmark bliver et udviklings- og demonstrationsområde for solcelleenergi og ikke mindst bevaring og udvikling af kulturhistoriske landskaber.”

Energilandskaber skal være multifunktionelle

Indledningsvis argumenterede Hanne Bat Finke, arkitekt MAA, landskabsarkitekt MDL, deBatland, for tre områder vi skal tage hensyn til i udviklingen af fremtidens energilandskaber. For det første skal den gensidige dannelse mellem landskaber og mennesker i fokus, at æstetik også handler om meningsdannelse og vigtigheden af vores energilandskaber er multifunktionelle.

Professor Brian Vad Mathiesen, Institut for Planlægning AAU, forklarede derefter, at solceller forventeligt kan dække 15 – 25 % af Danmarks samlede energiproduktion. Han forklarede, at det er vigtigt, at styre, hvor solcellemarkerne placeres, så de bliver mest effektive ud fra et energimæssigt, såvel som økonomisk synspunkt. Han fremhævede også, at lovgivningen om solceller har været præget af en stop-and-go politik, der alt for ofte skifter retning, hvilket gør det svært for kommunerne og energiselskaber at navigere i solcellelandskabet.

Erfaringer fra Sønderborg og borgerindflydelse

Sille Marcussen Dall, planchef, Sønderborg Kommune, fortalte om kommunens erfaringer med at etablere solcellemarker, der indgår som en del af Sønderborgs ambitioner om at blive klimaneutral i 2029. Hun foreslår, at kommunerne får udarbejdet retningslinjer i kommuneplanerne, at de inddrager borgerne og at man også åbner for en reel diskussion om teknologivalg, hvor man for alvor overvejer, om der er reelle alternativer til solceller.

Borgerinddragelse var også emnet for Jørgen Steen Nielsens, journalist, Information, indlæg. Noget af det værste, der kan ske for den grønne omstilling, er, at man ikke respekterer borgerne, fortalte han. Flertallet af borgerne gerne vil bidrage til den grønne omstilling, men vil ikke have noget trukket ned over hovedet, lød det. Medinddragelse må ikke være et skin, men forudsætter, at folk bliver reelt medinddraget via beslutningsmæssigt, juridisk og økonomisk medejerskab. Derudover fremhævede han også multifunktionalitet som et afgørende succesparameter for at vinde lokalbefolkningens gunst, når der opføres solcelleanlæg i deres nærområder.

Holger Bisgaard, arkitekt MAA, byplankonsulent, afsluttede oplægsrækken og startede med at pointere, at vi har brug al den grønne energi, vi overhovedet kan producere, og at solceller indgår som en del af den grønne omstilling. Hans udgangspunkt var de lovgivnings- og planmæssige aspekter og argumenterede for, at der bør udvikles en national plan for etablering for solcellemarkeder.

Afslutningvis styrede Sussanne Renée Grunkin den afrundende debat. Energilandskaber i form af solcellemarker bliver i de kommende år en stigende del af den grønne omstilling, men der ligger en opgave i sikre at energilandskaberne bliver bæredygtige ud fra flere parametre, der tager højde for både miljø, økonomi, det sociale og kulturarven.

Du kan se eller gense ’Solceller i det åbne landskab’ her på Arkitektforeningens YouTube-kanal.