Sponsortip fra KOMPAN: Leg som landskabeligt greb - et vikingelandskab i Jelling

AKTUELT / 14.04.26

Odins ravne. Foto: KOMPAN

Hvordan designer man leg, der formidler stedets fortælling gennem kroppen? Den Mytologiske Legeplads i Jelling viser, hvordan landskabsarkitektur, leg og kulturhistorie kan integreres i én samlet oplevelse

I forbindelse med udviklingen af Hærvejsruten inviterede Vejle Kommune byens borgere til dialog om områdets fremtid. Ét ønske gik igen: mere leg til børn og familier. Samtidig ønskede kommunen at gøre nordisk mytologi levende og engagerende.

Efter idéworkshops og testforløb med Jelling Lokalråd, Kongernes Jelling og UCL HistorieLab stod retningen klar: Historien skulle opleves gennem kroppen. Når børn bevæger sig, udforsker og leger, styrkes både læring og hukommelse.

KOMPAN vandt konkurrencen om at udvikle området med et forslag, der kombinerer høj legeværdi og formidling i tæt samarbejde med AART, som stod for landskabsarkitekturen. Sammen har vi skabt et vikingelandskab, hvor leg, landskab og fortælling er tænkt som en helhed.

Tilgangen var omvendt af det sædvanlige: I stedet for at tage udgangspunkt i standard legefunktioner blev designet drevet af fortællingens elementer. Krav til form, skala og udtryk blev oversat til legestrukturer, hvor specialdesignede løsninger kombinerer æstetik, funktion og holdbarhed.

Midgårdsormen er et centralt greb. Den er placeret som et synligt og sanseligt pejlemærke, der trækker besøgende ind i rummet både visuelt og auditivt. Samtidig er materialevalg og belægning nøje afstemt med landskabet. Flis og beplantning understøtter et naturligt udtryk og forankrer legepladsen i sin kontekst.

I dag fungerer legepladsen både som lokalt samlingspunkt og destination langs Hærvejen. Den Mytologiske Legeplads er et stærkt eksempel på, hvordan leg kan være et landskabeligt greb, der skaber stedskvalitet, og formidler kulturarv på en sanselig måde.

Læs mere om Den Mytologiske Legeplads her: Kompan | Den mytologiske legeplads

Plads til kulturarv – De fem Halder, Viborg / Erik Brandt Dam Arkitekter & Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >