Stor interesse for fredningsloven og konferencen ”Grøn Kulturarv”

Med 70 deltager i det smukke fredede Festauditorie på Københavns Universitet var interessen for fredning af vores grønne kulturarv ikke til at tage fejl af. En række eksperter indenfor feltet var inviteret af Tænketanken til at belyse emnet under fire problemstillinger:

1. Hvordan administreres loven
2. Fredning af bygninger og landskabsarkitektoniske værker
3. Relationen mellem bygninger og landskab
4. Kulturmiljøet

Se uddybninger sidst i artiklen

Danske Landskabsarkitekter forperson Martin Hedevang Andersen udtalte efter konferencen:

”I går havde jeg den store glæde at åbne konferencen “At frede noget der gror”, arrangeret af Danske Landskabsarkitekters Tænketank. Som forperson i foreningen var det en ære at byde velkommen til en dag fyldt med stærke faglige oplæg og vigtige diskussioner om, hvordan vi værner om vores levende landskabelige kulturarv. Siden lovændringen i 2010 har vi kunnet frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker – en historisk mulighed, men også en udfordring: Hvordan freder man noget, der vokser og forandrer sig?

Dagen bød på spændende indlæg, refleksioner og eksempler fra praksis – blandt andet om Aarhus Universitet – og satte fokus på, hvordan vi fremover kan styrke samspillet mellem myndigheder, faglighed og frivillighed. Tak til alle oplægsholdere, deltagere og arrangører for en inspirerende og vigtig dag.”

Henning Looft, landskabsarkitekt MDL og medlem af Landskabsarkitekternes Tænketank supplerede:

”Der kom mange vigtige pointer på bordet fra de mange erfarne og dedikerede eksperter som bidrog til konferencen, både som oplægsholdere og som deltagere. Jeg notererede mig bl.a. at Slot- og Kulturstyrelsens repræsentant, Mette Carstad, udtrykte stor interesse for sagen og vigtigheden af at bevare kulturværdier. Hun oplyste, at hun havde noteret flittigt undervejs i løbet af dagen. ”

Oplægsholder professor Mogens Andreassen Morgen fra Aarhus Arkitektskole udtaler:

”Det var en dag med mange interessante perspektiver, hvor jeg specielt noterede mig, at en ny fredningslov blev efterspurgt – et behov jeg kun kan tilslutte mig”  

Teksten fortsætter under næste foto.

Hvad er så planen for fremtiden:

• Nedsætte et nyt udvalg under Danske Landskabsarkitekter, der kun behandler høringer om fredninger?
• Udpege medlemmer der modtager betaling for høringssvar som i Arkitektforeningen?
• Udvikling af et redskab til SLKS for værdisætning af landskab?
• Samarbejde mellem DL, Arkitektforeningen og By&Land om prioriteringer?
• Lave en struktur med krav og rammer for pleje- og udviklingsplan?

Konklusionen på konferencen blev, at udfordringer med en ny bygningsfredningslov og massive besparelser i statsadministrationen – herunder Slots og Kulturstyrelsen – gør, at det stadig er vigtigt for frivillige at holde øje med fredninger og holde diskussionen i gang. Der er endnu et stykke vej før bygning og landskab er ligestillet i bygningsfredningsloven.

Et positivt signal for fredning og anerkendelse af kvalitet og værdi i vores landskaber er regeringens oplæg til en ny arkitekturpolitik. En ny arkitekturpolitik som også må afspejles i en kommende bygningsfredningslov.

Download Tænketankens oplæg her

Download afslutning fra Tænketanken: Hvad er planen

Tak til Jacob Fischer, LYTT Architecture, medlem af Det Særlige Bygningssyn, Margrethe Floryan, By og land, Ulrik Kuggas, LYTT Architecture, Lisbeth Brorsen, By og Land, Erik Brandt Dam, Erik Brandt Dam Arkitekter, Ellen Braae, professor Københavns Universitet, Mette Carstad, Slots- og Kulturstyrelsen, Annemarie Lund, DL´s æresmedlem, Jacob Kamp, 1:1 Landskab og Mogens Andreassen Morgen, professor, Aarhus Arkitektskole.

Og TAK til Tænketankens medlemmer som havde lagt et stor og frivilligt arbejde i at få planlagt og afviklet denne dag: Stine Bærentzen, Sonja Poll, Henning Looft, Torben Dam, John Norrie, Lea Nørgaard, Knud W. Ø. Larsen, Jeremy Dennis og Catrine Hancke.

Dagen blev afsluttet med en hyggelig fredningsbar i foyeren.

Uddybning af de fire problemstillinger:

1. Hvordan administreres loven

Udover det centrale myndighedsarbejde varetages administration af bygnings-fredningsloven for en stor del gennem lokale observationer af de fredede bygninger og landskaber. Det er et væsentligt arbejde, der udføres her, primært af frivillige gennem foreninger, men også af andre interesserede. Dette samarbejde mellem myndighed og frivillige må kunne gives bedre vilkår ved formulering af nogle retningslinjer, som vejleder og forpligter begge parter.

2. Fredning af bygninger og landskabsarkitektoniske værker

Når bygninger eller landskabsarkitektoniske værker fredes, sker det i udgangspunktet som de fremstår på fredningstidspunktet. Mens bygninger – bortset fra tidens tand – er statiske, er landskaber altid dynamiske. Derfor kan de ikke fredes uden nøje stillingtagen til, hvordan de skal udvikle sig over et langt spænd af tid. En udviklings- og plejeplan er derfor grundlaget for enhver fredning, hvor et landskabsarkitektonisk værk eller fredede bygningsomgivelser indgår. Den skal præcisere hensigten, fastholde de udpegede fredningsværdier, beskrive plejen og gøre det muligt at opponere, hvis fredningsværdierne fraviges. Indgående landskabsfaglig ekspertise er i denne forbindelse helt nødvendig.

3. Relationen mellem bygninger og landskab

I fredningssager hvor både bygninger og landskab fredes i en eller flere forskudte fredninger, bør relationen mellem bygninger og landskab overvejes nøje. Eksempelvis er mødet mellem landskabet og bygningernes facader et sårbart sted, der må beskrives præcist i såvel fredningsforslag som i selve fredningen.

4. Kulturmiljøet

I fredningssager hvor landskabet fredes, men hvor én eller flere bygninger ikke indgår i fredningen, opstår der umiddelbart et problem, hvis fredningsgrænsen lægges ved bygningens omkreds. Kan bygningen tilbygges i bredden og højden og hvordan håndteres en eventuel nedrivning? Dette problem er fremkommet i forbindelse med nogle af 20’ernes landskabsfredninger. Det er tydeligt at der mangler en stillingtagen til dette i bygningsfredningsloven. En vej frem kunne være at tilføje loven en mulighed for at frede kulturmiljøer.