Stor ny basisrapport for arbejdet med havvandsstigninger
AKTUELT / 01.04.20

Foto: Stautsrapporten er udarbejdet af Vidensnetværk om Byer og Havvand, der indgår som en del af Realdanias kampagne om Byerne og det stigende havvand.Fotograf: Steffen Stamp ©Realdania.
De største byer i Danmark er kystbyer, men havspejlet stiger og dilemmaer toner frem. Ny tværfaglig rapport samler viden om arbejdet med kystbyer
Byerne og det stigende havvand – Statusrapport 2019 er en tværfaglig basisrapport for arbejdet med kystbyer og det stigende havvand.
Rapporten levere en status pt. på hvor vi fagligt, emnemæssigt og metodisk står i år 2019. “Hvilke særlige dilemmaer og opmærksomhedspunkter, der relaterer sig til de enkelte fagområder nationalt og evt. internationalt, og de aspekter, der vurderes at være særligt vigtige at arbejde videre med for at forbedre vidensgrundlaget og kompetencerne for arbejdet med udviklingen af kystbyer i Danmark.”, som det lyder i rapporten.
Stautsrapporten er udarbejdet af Vidensnetværk om Byer og Havvand, som en del af Realdanias kampagne om Byerne og det stigende havvand.
Ole Fryd og Gertrud Jørgensen (IGN, Københavns Universitet) har været redaktører på rapporten der har til formål at fungere som en basisrapport for arbejdet med havvandsstigninger i kampagnen Byerne og det stigende havvand.
Rapporten opsummerer indholdet af seks faglige notater, udarbejdet af forskere fra hhv. Arkitektskolen Aarhus, DTU og Københavns Universitet. Foruden Ole Fryd og Gertrud Jørgensen selv, tæller forfatterlisten; Kristoffer Albris, KU-SODAS; Helle Tegner Anker, Gustav Esmann Callesen, Vibe Thimgaard Knoop, Marie Lautrup og Jesper Sølver Schou, IFRO, Københavns Universitet; Karsten Arnbjerg-Nielsen og Roland Löwe, DTU samt Tom Nielsen og landskabsarkitekt mdl Katrina Wiberg, Arkitektskolen Aarhus. Rapporten indeholder desuden et resumé af en interviewrunde blandt seks danske kommuner.
Du finder hele rapporten Byerne og det stigende havvand – Statusrapport 2019 her (pdf).
Nyheder
Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund
Læs mere

