Studietur til Arkitekturbiennalen i Venedig 

AKTUELT / 20.03.23

Den Danske Pavillon i Venedig. Foto: Sune Berg

Danske Landskabsarkitekter inviterer foreningens medlemmer på studietur til Venedig fra onsdag den 4. – lørdag den 7. oktober 2023

Foreløbigt program

  • Kurateret guidet tur på arkitekturbiennalen
  • Besøge kirkegården San Michele af arkitekt David Chipperfield og landskabsarkitekt Wirtz International
  • Tur rundt i Venedig med kig til udvalgte bygninger af bysbarnet Carlo Scarpa (1906-1978)
  • Besøg i det ukendte Venedig, hvor Venezianerne bor og har deres hverdag.

Tilmelding

For at turen kan realiseres kræver det cirka 20 tilmeldinger.  Tilmeldingen er  i første omgang en interessetilkendegivelse.

Er du interesseret i at komme med på turen? Send en mail til Danske Landskabsarkitekters sekretariat på [email protected] senest d. 15. april 2023.

Pris: ca. 12.000kr.  Bliver turen realiseret er frist for indbetaling af depositum d. 28. april.

Prisen inkluderer

  • Fly direkte t/r København – Venedig
  • 3 overnatninger i twin-room på trestjernet hotel, centralt i Venedig*
  • Besøgsprogram, det ukendte Venedig med lokal kunsthistoriker
  • Guidet tur udvidelsen af San Michele kirkegården
  • Guidet tur i Querini Stampala (Carlo Scarpa)
  • Kurateret rundvisning på Biennalen
  • Entre til Biennalen
  • 72 timers Vaporetto-kort
  • Transfer til hotellet til og fra lufthavnen i private både
  • En fælles middag ekskl. drikkevarer

*Mulighed for tilkøb af enkeltværelse. 


Vi har allieret os med ArkiTours, som har stor erfaring med at arrangere arkitektfaglige studieture.

Den Danske Pavillon i Venedig

Under overskriften Coastal Imaginaries sætter det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig 2023 fokus på naturbaserede designløsninger i kampen mod globale udfordringer som stigende havvand og stormflod.

Bag udstillingen står kurator Josephine Michau, der, i samarbejde med landskabsarkitektfirmaet Schønherr, samt førende forskere, kunstnere, danske brancheorganisationer og videnskabelige institutioner, designere og scenografer, har faciliteret og iscenesat indholdet i det danske bidrag i år skriver Dansk Arkitektur Center på deres hjemmeside.

Læs mere om Den Danske Pavillon her
Læs mere om Arkitektur Biennalen her

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >