Udskudt: Studietur til Paris om urban farming og bæredygtig byudvikling
AKTUELT / 03.03.20

Studietur til Paris om urban farming og bæredygtig byudvikling
Tag med til byernes by, og besøg nogle af de mest succesfulde Urban Farming projekter i selskab med Bydyrkerne
Turen er udskudt, og planlægges afholdt i efteråret 2020
Hvordan kan urban farming berige en bydel – når vi ikke bare taler om et par plantekasser, men om egentlige små byfarme? Steder, der kan skabe snesevis af lokale arbejdspladser, brødføde hundreder af beboere med grøntsager, svampe og specialiteter – og steder, der har et positivt aftryk på bydelens klimaregnskab?
Bydyrkerne besøger nogle af de mest succesfulde Urban Farming projekter i Paris. Det gør vi, fordi vi mener København og andre nordiske byer har meget at lære af de skridt, som den franske hovedstad har taget. Et seriøst partnerskab for vegetalisering og udvikling af urban agrikultur har indtil videre kastet over 80 nye farme af sig, og byen er godt på vej mod at realisere sin ambition om 100 ha inden udgangen af 2020.
Bydyrkerne er et partnerskab startet af EVM Landskab og Growing Pathways, som har samarbejdet med en voksende kreds af partnere siden 2019. Formålet er at udbrede viden om og erfaringer med bæredygtig urban farming.
Bemærk at der er begrænset antal pladser. Har du spørgsmål, kan du kontakte Elzelina Van Melle [email protected] eller på +45 81 19 65 79 eller Oleg Koefoed på +45 26 85 83 71, [email protected]
Du finder det oprindelige program her (pdf).
Tid: Afventer endelig afklaring.
Sted: Paris, Frankrig
Pga. Corona-krisen er studituren udskudt. Nærmere information følger.
Nyheder

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund
Læs mere