Team WERK/Snøhetta vinder Maritimt Center på Vestkysten

AKTUELT / 27.11.19

Foto: Lanternen. Team WERK/Snøhetta (visualisering MIR).

Team WERK/Snøhetta vinder Maritimt Center i Esbjerg havn. Det maritime center skal være den samlende ramme om havnens mange maritime aktiviteter og rige foreningsliv

Som en glødende lanterne i det store kystlandskab, skal det maritime center knytte vandet og byen sammen på ny. Projektet Lanternen tænkes på denne måde at blive et nyt vartegn for et kystnært fællesskab og et levende omdrejningspunkt langs Vesterhavet.

Det maritime center er et hus uden bagsider, og et hus, hvor fællesskabet er i fokus. I hjertet af huset kan man både føle og følge livet både til lands og til vands.

Forslaget udmærker sig ved på fornemste vis at kombinere ønsket om en fascinerende og nyskabende arkitektur med høj funktionalitet og intentionen om at skabe en ramme, som understøtter fællesskabet og skaber en ny samhørighed mellem aktørerne”, udtaler dommerkomiteen.

Herudover lyder det fra juryen ”Samlet vurderes forslaget at balancere æstetisk, råhed og robust funktionalitet i en meget smuk kombination, skræddersyet til Esbjerg, den nye kontekst og det barske klima, og vurderes derfor fortrinligt at opfylde programmets ønsker.”

”Forslaget har med et stærkt hovedgreb skabt et samlende og meget identitetsskabende bygningsværk”, lyder det afslutningsvis fra dommerkomiteen.

Det Maritime Center forventes at stå færdigt i 2021 og skal opføres i træ.

Læs mere om projektet her.

Teamet bag Lanternen består af WERK, Snøhetta og Oluf Jørgensen A/S Rådgivende Ingeniører.

Bygherre er Esbjerg Kommune & Lokale og Anlægsfonden.

Terra Incognita, Trondheims Mindested / Marianne Levinsen og Anders Krüger

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >