Tre danske tegnestuer er blandt vinderne af LILA 2026
AKTUELT / 08.07.26

Logo: Landezine International Landscape Awards
Landezine har netop offentliggjort vinderne af den 10. udgave af LILA – Landezine International Landscape Awards og bag tre af de prismodtagende projekter står danske tegnestuer
LILA – Landezine International Landscape Award blev etableret i 2016 med det formål at anerkende interessante landskabsarkitekter og projekter fra hele verden. D. 1 juli 2026 blev dette års vindere offentliggjort og blandt dem er der igen i år danske tegnestuer at finde.
Fire redaktionelle priser — Honour Award, Office Award og Portfolio Awards — blev udvalgt af redaktionen på Landezine. Ni LILA Jury Awards og ni LILA Jury Distinctions for projekter blev udvalgt af jurymedlemmerne Jacqueline Osty, Jens Linnet, Michael Young, Silvia Benedito og Zaš Brezar.
VEGA Landskab modtager LILA Jury Award for Nuuk Skole
“Juryen var fascineret af den nyskabende fortryllelse af det velkendte, der blev gjort fremmed ved at tilbyde legemuligheder som en ikke-normativ oplevelse i det ekstreme miljø i Nuuk, Grønland.”
Læs hele juryens udtalelse og beskrivelse af projektet her

Nuuk Skole af VEGA Landskab. Fotokreditering: Landezine
Henning Larsen modtager LILA Jury Award for Argen Naturgenopretning
“Ved at genoprette Argen-flodens rumlige kapacitet, dynamik og kontinuitet omdefinerer projektet floden til et offentligt landskab, der understøtter håndtering af oversvømmelse, nye levesteder, tilgængelighed og daglig brug på tværs af flere niveauer.”
Læs hele juryens udtalelse og beskrivelse af projektet her

Argen Nature Restoration af Henning Larsen. Fotokreditering: Landezine
Schønherr modtager LILA Jury Distinction for Håndværkskollegiet i Horsens
“Et konsekvent fokus på materialernes udtryk kombineret med en omhyggelig indarbejdning af portikker og pergolaer, små mellemrum, beplantede områder, vandkanter og belagte flader giver projektet en særlig rumlig porøsitet.”
Læs hele juryens udtalelse og beskrivelse af projektet her

Håndværkskollegiet i Horsens af Schønherr. Fotokreditering: Landezine / Thomas Hjorth Vesterbak
Danske Landskabsarkitekter ønsker alle prismodtagere stort tillykke!
Gå på opdagelse i alle de udvalgte projekter her
Nyheder
Plads til vand – Grønningen-Bispeparken, København NV / SLA
Læs mere

