VAT 19 er klar til brug
AKTUELT / 22.10.19

Foto: Hvad er et træ værd? Ungt træ i vintertågen ved Moesgaard Museum + VAT 19. Fotograf: Mette Juhl Jessen.
Hvad er det værd? Normen for værdisætning af træer er blevet opdateret, og VAT 19 er på gaden
Siden 2003 har branchen haft en fælles norm for værdisætning af træer. Da VAT 03 i sin tid udkom, var målet at sikre en ensartet retspraksis, når erstatningen for et træ skulle afgøres. Nu er normen blevet opdateret, og VAT 19 kan købes hos Forlaget Grønt Miljø. Om den opdaterede norm skriver forlaget: “Målet med denne nye danske norm er at opnå en mere ensartet retspraksis og rimelige samt realistiske erstatninger inden for værdisætning af træer. Den er udarbejdet af en faglig arbejdsgruppe og vedtaget af otte faglige organisationer. Den væsentligste inspiration har været den amerikanske ‘Guide for Plant Appraisal’”.
Tilbage i juni 2019 vurderede Green Cities, i forbindelse med udarbejdelsen af den opdaterede norm, at VAT 19 i højere grad end tidligere inddrager “træets værdi for økosystemer”, og at denne udvikling skal ses i lyset af klimaudfordringerne.
Landskabsarkitekt mdl Elzélina Van Melle har været med til at opdatere og kvalificere den nye VAT, som repræsentant for Danske Landskabsarkitekter. Stor tak til Elzélina for hendes gode arbejde! – og tillykke til os alle med den nye norm.
Nyheder

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR
Læs mere