Video-postkort fra kommunernes landskabsarkitekter / Kolding

AKTUELT / 03.05.21

Foto: Thomas Thinghuus

Danske Landskabsarkitekter har inviteret en række kommunalt ansatte medlemmer til at optage et uformelt 'Video-postkort', hvor de fortæller en historie fra deres hverdag som landskabsarkitekt. Vi byder velkommen til landskabsarkitekt MDL Thomas Thinghuus fra Kolding Kommune, som har lavet det første postkort i rækken

Thomas Thinghuus er en del af kommunens projekterings team, og i dette afsnit tager Thomas sin mobiltelefon under armen, tænder for videoknappen og fortæller os om arbejdet med det helt særlige projekt i UNESCO-byen Christiansfeld. Et projekt som teamet selv har stået for, lige fra borgerinddragelsen, økonomi, til skitsering, tegning, projektering og udbud. ”Det har været utroligt spændende at følge hele processen” fortæller Thomas, mens han guider os rundt i den historiske by.

Se videoen her eller på DL’s YouTube kanal.

I denne serie har Danske Landskabsarkitekter sat fokus på hverdagen som ansat landskabsarkitekt i landets kommuner – bl.a. som et forsøg på at få mere viden og mere kommunalt nyhedsstof i foreningens ugentlige nyhedsbrev. Fortællingerne kan omhandle alt fra den gode proces med borgerinddragelse, til nye anlæg som tilføjer overraskende merværdi – til ”værdige veteraner” om vellykkede anlæg med nogle år på bagen og ”Grøn lommeuld – en grøn lomme i byen du skal vide findes”. I de næste uger kommer vi rundt i fem jyske kommuner og bevæger os herefter videre rundt om i landet.

Er du blevet nysgerrig på, hvordan du kan være med, så kontakt DL´s sekretariat for mere information eller se bestyrelsesmedlem Signe Moos´s videoinvitation på YouTube her.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >