Styrmir Níelsson

Gennem feltarbejde, kortlægning og designundersøgelser har jeg undersøgt, hvordan landskabsarkitektur kan skabe rum for refleksion i landskaber under forandring. Forslaget tager udgangspunkt i principper fra slow design og arbejder med et stedssensitivt netværk af stier omkring Hoffell. En række små greb, markører, opholdssteder og mindre justeringer af stierne synliggør gletsjerens tilbagetrækning og guider besøgende gennem det nyopståede landskab. I stedet for store indgreb er intentionen at lade landskabet forblive det centrale.

I specialet arbejder jeg også med begrebet climate grief – den følelsesmæssige reaktion, som kan opstå, når mennesker oplever miljømæssigt tab. Klimaforandringer bliver ofte beskrevet gennem data og prognoser, men de opleves også gennem konkrete steder og personlige erfaringer med landskaber i forandring. For mig handler projektet ikke kun om design – det handler om tid, sorg, nærvær og de landskaber, vi hører til i.

Hvad drømmer du om at arbejde med?

Jeg har altid været interesseret i forholdet mellem mennesker og deres omgivelser og mellem mennesker og natur. Da jeg voksede op i Island, var landskaber altid meget nærværende i hverdagen, og det har nok præget den måde, jeg tænker på steder og på menneskers relation til landskabet.

Noget af det, der tiltrak mig ved landskabsarkitektur, er netop hvor bredt faget er. Det giver mulighed for at bevæge sig mellem forskellige typer landskaber og mellem forskellige skalaer.

Jeg er især interesseret i projekter, der arbejder med forandringer i landskabet og klimatilpasning. Mit speciale tog udgangspunkt i gletsjerlandskaber i Island, men de spørgsmål projektet rejser, er relevante i mange andre sammenhænge. Det kan handle om klimatilpasning i byer, større landskabsstrategier eller mindre stedsspecifikke greb, der hjælper mennesker med at forstå de processer, der former og forandrer et sted.

Jeg bliver ofte draget mod arbejdet i krydsfeltet mellem økologi, kultur og landskabsdesign, hvor miljømæssige processer og menneskers oplevelse af landskabet påvirker hinanden.

“For mig handler landskabsarkitektur derfor også om at lære, hvordan landskaber fungerer, og om at finde måder at gøre de processer mere synlige for dem, der bevæger sig gennem dem.“

Jeg er også interesseret i kulturarv og landskabshistorie og i, hvordan design kan være med til at synliggøre de fortællinger, der ligger indlejret i et sted.

Et andet aspekt, jeg finder spændende, er samarbejde på tværs af fagligheder. Landskaber formes af økologiske, geologiske og sociale processer, og for at forstå dem kræver det ofte samarbejde med forskere og specialister fra andre felter.

For mig handler landskabsarkitektur derfor også om at lære, hvordan landskaber fungerer, og om at finde måder at gøre de processer mere synlige for dem, der bevæger sig gennem dem.

Jeg er for nylig startet som landskabsarkitekt hos FOJAB i Malmö, hvor jeg blandt andet arbejder med bæredygtig byudvikling og landskabsplanlægning. Samtidig håber jeg fortsat at kunne arbejde med projekter, der undersøger, hvordan mennesker forstår og forholder sig til landskaber i forandring.

Hvorfor har du valgt at være medlem af DL?

For mig er det vigtigt at være en del af et fagligt fællesskab.

Jeg har læst landskabsarkitektur i Danmark, og derfor føltes det naturligt at blive medlem af Danske Landskabsarkitekter for fortsat at være forbundet med det faglige miljø, hvor jeg blev uddannet. Organisationer som DL skaber også rum for videndeling og samtaler om, hvordan faget udvikler sig.

Landskabsarkitektur spiller i stigende grad en rolle i spørgsmål om klimaforandringer, landskabsforvaltning og beskyttelse af både natur- og kulturarv. At følge disse diskussioner gennem et fagligt netværk er en måde for mig at blive ved med at engagere mig i, hvordan faget udvikler sig.

LinkedIn

Styrmir Níelsson
Landskabsarkitekt, cand.hort.arch. MDL
LinkedIn

Læs hele Styrmirs specialeopgave her:
Emotional Ecologies – Tracing the Role of Landscape Architecture in a Shifting Landscape