Formandens klumme / Tiden som et lineært begreb og som en cyklus

AKTUELT / 26.05.16

Tiden set som både et lineært begreb og som en cyklus kommer stærkt til udtryk i den fine pamflet nr. 7 2015: Oles Have

Af Susanne Renée Grunkin, formand Danske Landskabsarkitekter

Tiden som et lineært begreb og som en cyklus
Med et vejrtema som alibi får vi et smukt lille kig ind i arkitekt Ole Mouritsens have i Beder ved Aarhus, der for ham er et laboratorium med eksperimenter med forholdet mellem dyrkning og naturlige processer. I en dialog mellem gartneren og naturens processer er denne have blevet et værk under konstant forandring – indbegrebet af en have.

Stefan Darlan Boris har fotograferet og lagt ord til pamfletten, og de inspirerende billeder får selskab af formuleringer som ”Haven bliver det medium, hvorigennem vejret, i mødet med Hundredemeterhaven, søen og lysningerne får en krop”. Det minder os om, at der er SÅ mange virkemidler at bringe i anvendelse – og at skabe forståelse for – når man planlægger i byens rum, i rekreative bylandskaber og i det åbne land. Dén have må vi da besøge og tage ved lære af …

Foto: ‘Hedebølge’. Landskabsarkitekt MDL, ph.d. og lektor ved Aarhus Arkitektskole, Stefan Darlan Boris, har gennem et år fotograferet arkitekt og DL bestyrelsesmedlem Ole Mouritsens have Tjørnegaard i Beder ved Aarhus. Det er der kommet en fin lille udgivelse ud af, som vi varmt kan anbefale. Bogen forhandles hos Aarhus Arkitektskoles boghandel, Archi-Tegn, og koster 50 kr. Fotograf: Stefan Darlan Boris

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >