5 budskaber fra Motorvejskonferencen ”Veje i Landskabet”

Published date

Konferencen sidste onsdag blev en fin og indholdsrig dag, hvor emnet blev belyst og tanker blev lagt frem - også mellem oplægsholderne – så vi fik en god og levende debat.

Konferencen vil senere blive belyst med artikler i LANDSKAB og i BYPLAN NYT, og det er meget ønskeligt, om det også kan gå ud til en bredere kreds gennem dagspressen.

Nedenstående opsummering af dages tema i 5 referencepunkter – 5 budskaber:

1: Faglig viden og planlægningsmæssig indsigt

  • Budskab: Der er mange og gode eksempler på landskabsarkitektur i dansk motorvejsplanlægning i det åbne land, men eksemplerne indgår sjældent på en underbygget måde i nye beslutninger. Vi skal fastholde, formidle og referere forskellige motorvejsstrækningers landskabsarkitektoniske udsagn, så vi bygger videre på de gode løsninger og de æstetiske strategier og så hele sektoren opnår en god og anerkendende tradition.
  • Handling: Lad os få et samlet system af referencer med analyse af motorvejslandskabet, som kulturlandskab og som landskabsarkitektonisk værk. Et system, som baserer sig på grundige case-studier udfra projektmateriale og feltstudier, men som også giver mulighed for en stærk kunstnerisk bearbejdning.

2: Landskabet ændrer sig

  • Budskab: Tanken om den smukke motorvej i det åbne landskab er udfordret af byudvikling, transportkoridorer, støjafskærmning, vejregler m.m. Ansvaret for landskabet omkring vores motorveje tilhører både stat og kommune, og erkendelsen af de byplanmæssige og landskabelige følgevirkninger af naboskabet til motorvejen er en del af motorvejsplanlægningen. Ændringer i landskabet ændrer også motorvejens rum.
  • Handling: VVM vurderinger og kommuneplaner skal afspejle de faktiske fremtidige forhold for landskaber med en motorvej.

3: Motorvej gennem by

  • Budskab: Kørselrytme, trakfiksikkerhed, genkendelse og identifikation er afhængig af landskabelige komponenter i bymæssige landskaber. Træer, landmarks og terræn skal indgå som ligeværdige rumlige komponenter med støjskærme og lignende. Motorvej gennem by kræver lydhørhed og ny indstilling til samarbejde. En dyrere anlægsøkonomi opvejes med smukke, bearbejdede løsninger, der giver merværdi til lokalområdet og afveksling i kørslen.
  • Handling: Ny procedure og vejledning for motorveje i bymæssige landskaber – set fra motorvejen og set fra naboarealerne.

4: Snævert syn på areal

  • Budskab: Der er behov for et opgør med koblingen mellem tværprofil og samfundsøkonomi. Jørn Palle Schmidt sagde allerede i et citat fra 1978, at der var behov for langt større friarealer end de, der i dag stilles til rådighed. Spørgmålet er for vigtigt og skal ikke reduceres til et snævert anlægsøkonomisk anliggende. De store arealer, der nu ligger ved siden af motorveje, inden for støjafskærmning, langs den nye Ringstedbane, i Silkeborg og langs de mange erhvervsfacadegrunde kræver en samlet landskabelig behandling. Anledningen er motorvejen, så ansvaret hører med.
  • Handling: Fra den allertidligste planlægningsfase skal landskabsanalysen og landskabsarkitektens helhedssyn og vurdering af de landskabelige muligheder følges op i den videre projektering.

5: Samarbejdets muligheder og afmagt

  • Budskab: Samarbejdet omkring motorvejsplanlægningen kræver specialekspertise fra mange fag, og det kræver lydhørhed og indbyrdes respekt mellem de implicerede faggrupper, hvis disse meget store og meget indgribende anlægsarbejder skal lykkes.
  • Handling: Motorvejen har staten som bygherre. Derfor kan det være nødvendigt at gå ud i den offentlige debat, når balancen forrykkes.

Læs også formand for Byplanudvalget, Axel Bredsdorffs indlæg fra konferencen her: