Afgangsudstilling for kandidater i landskabsarkitektur

AKTUELT / 19.09.17

Kom og se de nyudklækkede kandidater i landskabsarkitektur fra Københavns Universitet præsentere deres afgangsprojekter

I denne tid udklækkes endnu et hold færdiguddannede landskabsarkitekter fra Københavns Universitet. Det fejres med en udstilling i Brøndsalen, Haveselskabets smukke lokaler ved Frederiksberg Have. 

Det er første gang afgangsprojekterne præsenteres ved en samlet udstilling. Det er et resultat af et tæt samarbejde mellem Københavns Universitet, en gruppe nyligt færdiguddannede landskabsarkitekter, Jordbrugsakademikerne v/Landskabsarkitekternes Forening og Danske Landskabsarkitekter. Brøndsalen er venligst udlånt af Haveselskabet.

Sæt et stort kryds i kalenderen og kig forbi udstillingen, hvor de nyligt færdiguddannede landskabsarkitekter fra Københavns Universitet præsenterer deres afgangsprojekter. Måske kan du finde din nye dygtige medarbejder her!

Program:

  • Udstillingen skydes i gang mandag d. 2 oktober med Åbningsreception kl. 17:00. Vi inviterer indenfor til en aften med åbningstaler og lidt godt til ganen. Alle er meget velkomne.
  • Onsdag d. 5. oktober afholdes “De studerendes aften”. Her inviteres landskabsarkitektstuderende til at komme og søge inspiration og få en uformel snak foran projekterne.
  • Onsdag d. 11 oktober inviteres erhvervslivet til arrangementet “Ét projekt i minuttet”. Her vil Peter Holst, landskabsarkitekt og ejer af Peter Holst Arkitektur&Landskab, give et bud på de tendenser som er afspejlet i dette års specialer. Efterfølgende vil de nyuddannede pitche deres projekter og der vil der være mulighed for at cirkulere mellem de forskellige projekter.

Læs mere på eventets Facebook-side, der løbende opdateres med detaljer og tidspunkter.

Læs pressemeddelelse: Københavns Universitet udstiller fremtidens landskabsarkitektur

Tid: Den 2. – 5. oktober samt 9. – 12. oktober 2017. Reception 2. oktober kl. 17.00
Sted: Brøndsalen, Haveselskabets Have. Pile Allé 14a, Frederiksberg

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >