Indkaldelse til generalforsamling 2017

AKTUELT / 13.02.17

Hermed indkaldes til Danske Landskabsarkitekter ordinære generalforsamling 2017

Kære MDL´er

Hermed indkaldes til Danske Landskabsarkitekter ordinære generalforsamling 2017.

På generalforsamlingen vil vi blandt andet fortælle, om de aktiviteter der er søsat, i året som er gået. Samtidig vil vi løfte sløret for, hvilke emner bestyrelsen gerne vil sætte fokus på i 2017. Du kan downloade invitationen herunder:

Festforelæsning og æresmedlem
Udover den formelle indkaldelse til generalforsamlingen, vil vi også invitere dig til festforelæsning og overrækkelse af æresdiplom til landskabsarkitekt MDL Sonja Poll. Bestyrelsen kan med glæde fortælle, at den har valgt at udnævne Sonja Poll til æresmedlem af Danske Landskabsarkitekter for hendes helt særlige indsats for faget og for foreningen. Formand Susanne Renée Grunkin vil stå for motivation og diplomoverrækkelse som vil ske umiddelbart efter forelæsningen. Aftenens middag i forbindelse med generalforsamlingen vil også være en fejring af Sonja.

Transport
Bestyrelsen opfordrer medlemmer fra hele landet at deltage i generalforsamlingen, og foreningen tilbyder at betale dine transportudgifter, hvis du kommer rejsende fra Fyn eller Jylland. Kontakt sekretariatet for yderligere information.

Hilsen fra formand og diverse formalia
Læs Susanne Renée Grunkins brev til jer alle samt indkaldelse med oplysninger om valg, diverse formalia og dagsorden herunder. Vi glæder os til at se jer.

Tilmelding senest d. 16. marts via dit medlemslogin og for ikke-medlemmer via [email protected]. Forelæsning er åben for alle. Generalforsamling og middag er kun for medlemmer. Det koster 275 kr. at deltage i middagen.

Tid: Fredag d. 24. marts 2017: Festforelæsning kl. 14, Generalforsamling kl. 16 og middag kl. 20.
Sted: Akademiker Tårnet, Lindevangs Allé 2, Frederiksberg

Foto af DLs bestyrelse fra venstre: Philip Dahlerup Christensen, Jakob Sandell Sørensen, Ole Mouritsen, Elzélina van Melle, Lise Kloster Bro, Thomas Lindtorp Pedersen og Susanne Renée Grunkin. Ikke til stede: Louise Irminger Axholm, Andreas Jønck Faartoft, Thomas Juel Clemmensen og Tine Vogt Laustsen. Fotograf Inger Ulrich.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >