Debatindlæg i Jyllands-Posten: Grøn trepart risikerer at omdanne Danmark til Excel-landskaber

Danmark står midt i den største landskabelige omstilling siden landboreformerne. Men visionerne for den nye helhed, der følger med aftalerne, mangler. For hvad er det for et landskab, vi skal skabe? Hvad er det for landskaber, vi skal bevæge os gennem, leve af, besynge og sætte guldramme omkring i fremtiden?

Kommunerne har netop afleveret deres første omlægningsplaner lige inden årsskiftet. Fokus har været – og er – stærkt teknisk og sektoropdelt. I rapporten “Fra lukket land til åbent landskab” bliver det tydeligt, at planerne lige nu i høj grad er baseret på regnearksøvelser: Hvor meget jord kan udtages? Hvor reducerer vi kvælstof og CO2 hurtigst og mest effektivt? Denne proces er konkret og forståelig, men også utilstrækkelig.

Læs mere om rapporten “Fra lukket land til åbent landskab” her.

Hvis vi ikke tænker os grundigt om fra starten, risikerer vi at gentage fortidens fejl – blot i grønnere forklædning. At helheden går tabt, netop når den er allermest nødvendig. Solcelleparker placeret uden landskabelig sammenhæng. Spredt skovrejsning som ensartede plantager uden biodiversitet eller rekreative værdier. Naturområder som isolerede pletter på kortet uden hverken indbyrdes forbindelse eller oplevelsesværdi. “Teknisk korrekte”, men landskabeligt fattige områder.

Alternativet er at planlægge landskaber, hvor flere formål sameksisterer og styrker hinanden. Hvor naturgenopretning kombineres med rekreation, hvor energianlæg integreres i landskabet fremfor at overtage det, og hvor landbrug, skov og natur ikke adskilles skarpt, men væves sammen.

Derfor er opfordringen klar: I næste fase må kommunerne – og staten – prioritere langt stærkere tværfaglige kompetencer. Ikke som pynt, men som en forudsætning for succes. Der er brug for fagligheder, der kan oversætte tal og mål til konkrete billeder, steder og landskaber, som både naturen og mennesker kan trives i og drømme om.

Debatindlægget er indsendt af: Lars Autrup, direktør Arkitektforeningen, Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur, Københavns Universitet, Tina Saaby, direktør Dansk Byplanlaboratorium, Martin Hedevang Andersen, forperson Danske Landskabsarkitekter og Laila Kildesgaard, stifter af Steder Skaber Folk.

Læs hele debatindlægget her