Sponsortip fra GRAPHISOFT Center Danmark: Video Tutorials - BIM for landskabsarkitekter
AKTUELT / 24.02.26

Archicad indgår nu som en del af bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur på Københavns Universitet. Nyproduceret videoserie guider kommende (og erfarne) landskabsarkitekter gennem de indledende faser af et BIM-baseret landskabsprojekt
For at understøtte at flere landskabstegnestuer anvender BIM som en integreret del af deres workflow, er Archicad nu blevet en del af undervisningen på landskabsarkitektuddannelsen – nærmere bestemt i undervisningsforløbene PLATEK1, PLATEK2 og Byplan Studio.
Videoserie – ikke kun for studerende
36 landskabsarkitektstuderende på 3. år af bacheloruddannelsen har for nylig afleveret deres projekter, som fokuserede på genanvendelse og bæredygtighed i forbindelse med renoveringen af Gadehavegård i Høje-Taastrup. De udgør det første hold studerende, der har anvendt Archicad og LAND4 i alle opgaveafleveringer.
For at understøtte undervisningen har GRAPHISOFT Center Danmark produceret en videoserie, der i 24 videoer guider de studerende gennem alle de indledende faser af et BIM-baseret landskabsprojekt: Fra første gang de åbner Archicad over simpel 2D-geometri, kotering, 3D-belægninger og træer til opbygning af belægninger og modellering af Land Surfaces.
Du kan se hele Archicad Intro og Basis her.
Når du er blevet bekendt med de grundlæggende funktioner i Archicad kan du forsætte din videreuddannelse i BIM for landskabsarkitekter med det gratis online-kursus i LAND4 for use with Archicad – der starter hvor Archicad tutorials-video-serien slutter.
TIP: Selv hvis du ikke er studerende, men allerede arbejder som landskabsarkitekt, er der masser af inspiration at hente i videoserien!
Nyheder

Plads til vand – Grønningen-Bispeparken, København NV / SLA
Læs mere

