Boglancering af 'Earthshine' på Center for Kommende Landskaber
AKTUELT / 14.04.26

'Earthshine. An Essay on Watershed Imagining' @ Stefan Darlan Boris
Kom med til boglancering på Center for Kommende Landskaber, Arkitektskolen Aarhus, torsdag d. 23 april og hør mere om landskabsarkitekt Stefan Darlan Boris' nye udgivelse 'Earthshine. An Essay on Watershed Imagining'. Eftermiddagen byder på festforelæsning med Georges Descombes, efterfulgt af samtale med forfatteren
Torsdag d. 23. april kl. 15.30 – 17.30 inviterer Center for Kommende Landskaber, Arkitektskolen Aarhus og Arkitektens Forlag til boglancering af bogen Earthshine. An Essay on Watershed Imagining.
Bogen er skrevet af lektor og landskabsarkitekt MDL Stefan Darlan Boris og udgives af Arkitektens Forlag. Boglanceringen starter med en festforelæsning af Georges Descombes, der præsenterer hans og Superpositions 25-år lange arbejde med at transformere Aire-floden. Derefter er der en samtale mellem forlagsredaktør Kristoffer Weiss, Georges Descombes og forfatter Stefan Darlan Boris. Til sidst boglancering med en kold fyraftensøl til alle, der har lyst til sådan én!
Earthshine. An Essay on Watershed Imagining
Klimakrisen er også en forestillingskrise. I bogen tager landskabsarkitekt MDL Stefan Darlan Boris læseren med på en sanselig rejse gennem havebiografer, grønne huler og lysende landskaber. Med afsæt i Georges Descombes og Superpositions omdannelse af Aire-floden i Geneve, ét af det 21. århundredes mest ikoniske flodprojekter, viser Stefan Darlan Boris, hvordan havekunsten kan hjælpe os til at forestille os verden som et fælles livsterræn, og hvordan vandskel er et fælles anliggende i et nyt klimatisk regime. Bogen indeholder ud over forfatterens tekst og billeder også en række nye flodtegninger af Georges Descombes.
Program
Velkomst ved Center for Kommende Landskaber
Præsentation af bog ved Kristoffer Weiss, Arkitektens Forlag
Festforelæsning ved Georges Descombes
Samtale mellem Kristoffer Weiss, Georges Descombes og Stefan Darlan Boris
Fyraftensøl + bogsalg
Tid, sted og tilmelding
Tid: d. 23. april 2026, kl. 15:30 – 17:30
Sted: Didakteket, Arkitektskolen Aarhus, Exners Plads 7
Tilmelding: Alle er velkomne!
Nyheder

Plads til pauser – Søborg Hovedgade, Gladsaxe / BOGL
Læs mere

